Sådan gør du

Familiesammenføring efter EU/EØS-regler.

 
Familiesammenføring efter EU/EØS-regler, ÆUG - Ægteskab Uden Grænser
 

Alle danskere bør kunne bo i Danmark sammen med dem de elsker. For os, som er blevet forelsket på tværs af kontinenter, er dette desværre ikke altid så enkelt. Hvad enten I er unge og nyforelskede eller I allerede har et etableret familieliv, så kan der være mange årsager til, at I ikke
opfylder de danske krav til familiesammenføring.

Om I ikke opfylder kravene om familiesammenføring efter danske regler, eller føler jer usikre på de
konstante ændringer, der hele tiden sker indenfor familiesammenføring i Danmark, så har I også muligheden for at flytte til et andet EU-land og blive familiesammenført der.

På denne side kan I læse hvilke betingelser der skal opfyldes, hvis I ønsker, at søge
familiesammenføring efter EU/EØS-retten og hvilke fordele denne mulighed giver.

Hvis I stadig har brug for hjælp, efter at I har læst vejledningen, er I velkomne til at kontakte rådgivningen.

Vi anbefaler derudover, at I benytter netværksgrupperne på Facebook samt vores forum, for at få vejledning fra andre par, som har stået i samme situation som jer.

 
 
 

Retten til fri bevægelighed

Når du som unionsborger (statsborger i et EU/EØS-land) rejser til et andet EU/EØS-land, end der hvor du er statsborger, så er både du og din nærmeste familie omfattet af EU/EØS-reglerne om fri bevægelighed. Familiesammenføring efter EU/EØS-reglerne kan anvendes i alle EU/EØS-lande, samt Schweiz.

Din nærmeste familie omfatter:

  • Ægtefælle eller registreret partner
  • Fast partner (mindst 18 måneders samliv på fælles bopæl)
  • Børn under 21 år
  • Andre familiemedlemmer, som er afhængige af din forsørgelse

Reglerne om fri bevægelighed giver jer bl.a. følgende rettigheder:

Ret til indrejse

Som unionsborger har du - medmindre du er til fare for den offentlige sikkerhed, sundhed eller orden - en ubetinget ret til indrejse i de øvrige EU/EØS-lande. Dit nære familiemedlem, som ikke selv er unionsborger, skal derimod opfylde ét af følgende:

  • Være visumfri
  • Have gyldigt visum
  • Have en opholdstilladelse eller opholdskort, der fritager vedkommende fra det normale visumkrav

Hvis du flytter til et andet EU/EØS-land, imens dit familiemedlem opholder sig i Danmark på en af ovenstående betingelser, kan vedkommende rejse med dig. Et schengenvisum giver ikke ret til indrejse i Storbritannien, Irland, Bulgarien, Rumænien, Kroatien eller Cypern da disse lande pt. ikke er medlem af Schengen.

Når I er indrejst lovligt, har I ret til at opholde jer i det andet EU/EØS-land op til 3 måneder, uden nogen form for yderligere krav. I denne periode er I ikke berettiget til at modtage sociale ydelser i det pågældende land.

Hvis du allerede bor i det andet EU/EØS-land, skal dit familiemedlem søge om visum, efter særlige EU-regler, hvilket du kan læse om i vejledningen om visum.

Ret til ophold udover 3 måneder

Det er denne rettighed vi refererer til, når vi taler om retten til fri bevægelighed. Den betyder, at du har ret til at bo i et andet EU/EØS-land frem for blot at være på ferie eller andet midlertidigt besøg i landet. Hermed følger retten til ligebehandling med landets egne borgere på alle områder, undtagen retten til:

  • Sociale ydelser de første 3 måneder
  • Uddannelsesstøtte de første 5 år, hvis man ikke er arbejdstager eller familiemedlem til en arbejdstager

Retten til fri bevægelighed giver dig som unionsborger ret til at opholde dig i det andet EU-land. I afsnittet ”Flytte tilbage til Danmark” kan du læse, hvordan du efterfølgende kan flytte tilbage til Danmark sammen med din familie.

Studerende og personer med tilstrækkelige midler skal dokumentere, at de er i besiddelse af en heldækkende sygeforsikring til sig selv og deres familiemedlemmer. Hvis du som unionsborger arbejder i Danmark, vil du og dine familiemedlemmer være dækket af den danske sygesikring. Din danske fraflytter-kommune, kan hjælpe dig med at dokumentere dette.

Hvis du flytter til Sverige, kan du opfylde kravet med et blåt EU-sygesikringsbevis. Hvis du ikke er økonomisk aktiv, vil du som hovedregel være nødt til at tegne en privat sygeforsikring til dine familiemedlemmer.

For at både du selv og din nærmeste familie kan have ret til ophold i mere end 3 måneder, skal du opfylde ét af følgende krav. Du er:

Arbejdstager

Du er arbejdstager, hvis du arbejder i det andet EU/EØS-land, og hvis dit arbejde ikke kun udgør et "ubetydeligt supplement".

Bliver du arbejdsløs indenfor 12 måneder, bevarer du din status som arbejdstager i mindst 6 måneder. Hvis du har arbejdet over 12 måneder bevarer du din status som arbejdstager på ubestemt tid. Det er en forudsætning, at du står til rådighed for arbejdsmarkedet og aktivt søger nyt arbejde.

Eksempel:

Du finder et arbejde i et andet EU/EØS-land, hvor du arbejder minimum 10-12 timer om ugen i ca. 3 måneder.

Selvstændig erhvervsdrivende

Du er selvstændig erhvervsdrivende, hvis du ejer en virksomhed. Virksomheden skal give dig en reel indtægt og må derfor ikke være et "ubetydeligt supplement”.

Tjenesteyder

Du er tjenesteyder, hvis du sælger tjenesteydelser i et andet EU/EØS-land og dette ikke udgør et "ubetydeligt supplement", men giver dig en reel indtægt.

Pensionist

Hvis du er pensioneret, kan du flytte til et hvilket som helst andet EU/EØS-land og tage din pension med dig. Dette gælder også førtidspensionister.

Studerende

Du er studerende, hvis du er indskrevet på en anerkendt uddannelse i det EU/EØS-land, hvor du bor. Eller hvis du er studerende i Danmark og tager et semester eller en praktik i et andet EU/EØS-land.

Studerende skal råde over en sygeforsikring fra hjemlandet og skrive under på, at de vil forsørge sig selv og deres familie under opholdet.

Eksempel 1:

Du er studerende og tager et semester eller en praktik i et andet EU/EØS-land. Du tager din danske SU med dig.

Eksempel 2:

Du indskriver dig på en anerkendt uddannelse i et andet EU/EØS-land. I nogle tilfælde vil du kunne modtage dansk SU.

Selvforsørgende

Du er selvforsørgende, hvis du kan dokumentere, at råder over tilstrækkelige midler til at forsørge dig selv og din familie. Dette kan f.eks. være hvis:

  • Du har en løbende indtægt, der som minimum svarer til den laveste sociale ydelse i det pågældende EU/EØS-land, eller
  • du har formue, eller
  • en 3. part påtager sig at understøtte dig og din familie økonomisk

Der findes ingen retningslinjer for, hvor stor din formue skal være, men forvent at den skal være tilstrækkelig til, at I kan klare sig selv i mindst 12 måneder.

Personer med tilstrækkelige midler skal råde over en sygeforsikring fra sit hjemland og skrive under på, at de vil forsørge sig selv og sin familie under opholdet.

Grænsegængere

I nogle tilfælde har du mulighed for at bosætte dig i et EU/EØS-land, imens du arbejder i et andet EU/EØS-land.

Eksempel 1:

Du bosætter dig i Tyskland eller Sverige og beholder dit job i Danmark, imens du pendler over grænsen. Dette er også muligt for flexjobbere.

Du bosætter dig i Tyskland eller Sverige og fortsætter med at studere i Danmark. Du modtager stadig dansk SU. Det er en fordel, hvis du samtidig har et fritidsarbejde i det land hvor du bor.

 

Ret til ikke at blive udsendt som jobsøgende

En unionsborger, der er indrejst i et andet EU/EØS-land med henblik på at søge arbejde, må ikke udvises indenfor de første 6 måneder, så længe vedkommende er aktivt jobsøgende og har en reel chance for ansættelse. Det samme gælder for vedkommendes ledsagende familiemedlemmer.

Unionsborgere og familiemedlemmer, der opholder sig i et EU/EØS-land efter denne regel, har dog ikke ret til at få udbetalt sociale ydelser i landet.

Registreringsbevis og opholdskort

Senest 3 måneder efter ankomst til det andet EU/EØS-land skal du, som er unionsborger, ansøge om et registreringsbevis hos landets myndigheder. De vil undersøge, hvorvidt du opfylder kravet om ophold i over 3 måneder. Du skal derfor kunne fremvise f.eks. en ansættelseskontrakt, lønsedler, kontoudtog fra bank, optagelsesbevis fra uddannelsessted eller andet, der kan bekræfte din situation.

Din ægtefælle eller faste samlivspartner, som ikke er unionsborger, skal søge om et opholdskort. Registreringsbeviset og opholdskortet dokumenterer jeres ret til ophold i det pågældende EU/EØS-land i mere end 3 måneder. Det gælder i 5 år, eller så længe I bor i det andet EU/EØS-land. Efter 5 år kan din partner blive statsborger i det pågældende EU/EØS-land og har derfor selv ret til fri bevægelighed indenfor EU/EØS.

Registreringsbevis og opholdskort er ikke en forudsætning for jeres rettigheder - det er alene en bekræftelse på, at I har dem. Så snart I opfylder betingelserne for at have ret til ophold i mere end 3 måneder, kan I gøre brug af de tilknyttede rettigheder, som f.eks. at arbejde. I behøver ikke at vente indtil myndighederne udsteder registreringsbevis eller opholdskort. I skal dog naturligvis kunne dokumentere, at I har disse rettigheder.

Særligt om Norden

I de nordiske lande behøver en dansk statsborger ikke at søge om registreringsbevis, da vi har en mere vidtgående aftale om fri bevægelighed inden for Norden. Men hvis du ønsker at medbringe familiemedlemmer efter EU/EØS-reglerne om fri bevægelighed, skal du stadig opfylde betingelserne for, at have ret til ophold i mere end 3 måneder.

 
 

Om at vende tilbage til Danmark

Danske statsborgere, der har udnyttet sin ret til fri bevægelighed ved at bo i et andet EU/EØS-land end Danmark, har ret til at tage sin familie med sig, når de flytter tilbage til Danmark. De danske myndigheder anerkender dog ikke ubetinget denne ret.

På denne side beskriver vi, hvilke krav de danske myndigheder stiller til dit ophold i det andet EU/EØS-land.

Når du flytter tilbage til Danmark

Danske statsborgere, der ønsker at flytte hjem til Danmark efter at have udnyttet retten til fri bevægelighed, skal opfylde nogle grundlæggende betingelser. Det er statsforvaltningen der behandler ansøgninger om familiesammenføring efter EU-retten, og vil vurdere den ud fra nedenstående krav.

Et faktisk og reelt ophold i et andet EU/EØS-land

Den danske statsborger skal have etableret et reelt og faktisk ophold i det andet EU/EØS-land eller Schweiz. Der skal altså være tale om en faktisk og reel flytning til landet. Det må derfor ikke blot være tale om et kortvarigt ferieophold, og der må naturligvis heller ikke være tale om en proforma adresse.

Under sagsbehandlingen vil Statsforvaltningen se på, hvorvidt du har haft en etableret dagligdag i det andet EU/EØS-land. Du har en etableret dagligdag, hvis du f.eks. bor i en almindelig helårsbolig, har bankkonti, mobil- og internetabonnementer og/eller har skrevet din børn op til daginstitution.

Unionsborgeren skal bo i det andet EU/EØS-land i mindst 3 måneder.

Eksempel 1:

En dansk statsborger som fremlejer et værelse, eller har en C/O adresse i en kort periode hos familie eller slægtninge, opfylder som udgangspunkt IKKE kravet om at have etableret et reelt og faktisk ophold i et andet EU/EØS-land.

Eksempel 2:

En dansk statsborger, som derimod har haft et længerevarende ophold i en lejelejlighed eller i en bolig, som pågældende har købt, opfylder umiddelbart kravet om etablering af et reelt og faktisk ophold.

Nedenfor kan du se en liste over de dokumenter, som en dansk statsborger vil kunne fremvise for at dokumentere, at vedkommende har haft et reelt og faktisk ophold i et andet EU-land:

  • Dokumentation på udmeldelse af det danske folkeregister.
  • Dokumentation for opsigelse, fremleje eller salg af sin bolig i Danmark.
  • Udskrift fra folkeregistret i det pågældende EU/EØS-land, herunder bopælsregistrering.
  • Skatteoplysninger.
  • Kopi af, eller ansøgning om opholdskort.
  • Skøder på boligkøb, lejekontrakter, eller kvitteringer for huslejebetaling.
  • Indmeldelse af børn i skole, dagtilbud eller fritidsaktiviteter.
  • Arbejdskontrakt eller lønsedler.
  • Abonnementer på transport, telefon, internet etc.

  • Dokumentation for sygesikringsnummer, eller særlige sygeforsikringer.

Ovenstående liste er blot et eksempel og skal ikke ses som en udtømmende liste for hvilke dokumenter, I kan fremvise for at dokumentere et reelt og faktisk ophold i et andet EU/EØS-land. En ansøgning om familiesammenføring kan ikke afslås alene under henvisning til, at en dansk statsborger ikke har været i stand til at fremlægge et eller flere af ovennævnte dokumenter.

Statsforvaltningen foretager altid en konkret vurdering af sagens samlede omstændigheder.

Ægteskab Uden Grænser anbefaler, at I, hvis det er muligt, bliver boende i det andet EU/EØS-land, indtil ansøgningen er blevet godkendt. Dette er især relevant for par som bor i Sverige eller Tyskland og dagligt pendler over grænsen til Danmark. I denne situation kan der nemlig nemt opstå en mistanke om, at I ikke har et faktisk og reelt ophold, som I derfor vil skulle tilbagevise.

Hvis I får godkendt jeres ansøgning, har I 6 måneder til at flytte til Danmark.

 

Du opfylder kravet om ophold udover 3 måneder

Statsforvaltningen undersøger altid, hvorvidt du opfylder betingelserne om ophold udover 3 måneder. Du opfylder kravet hvis du kan dokumentere dit opholdsgrundlag, så husk at gemme arbejdskontrakter, lønsedler, kontoudskrifter, skatteoplysninger osv.

Du har boet sammen med din ægtefælle i det andet EU/EØS-land

De familiemedlemmer, som du ønsker at tage med dig hjem til Danmark, skal have boet sammen med dig i det andet EU/EØS-land. Ikke nødvendigvis i al den tid du har boet der, men I skal nå at flytte sammen, før I søger om familiesammenføring i Danmark. Ægteskab Uden Grænser anbefaler, at I bor sammen i minimum en uge, før I rejser til Danmark.

I skal flytte til Danmark samtidig

I skal flytte til Danmark samtidig, med mindre der er tungtvejende grunde til, at din ægtefælle er nødt til at blive i det andet land i længere tid end du selv. Hvis din ægtefælle søger om familiesammenføring efter EU-reglerne, efter at du er flyttet tilbage til Danmark, foretager Statsforvaltningen en vurdering af, om ansøgningen kan anses for at være indgivet i naturlig forlængelse af den danske statsborgers tilbagevenden til Danmark.

 
 

Fordele

Der stilles langt færre krav til, at blive familiesammenført efter EU- retten end ved de danske regler. De rettigheder, du har opnået via EU domstolen, kan ikke tages fra dig igen. I stedet opnår du kontinuerligt flere rettigheder.

I undgår uforudsigelige lovændringer på familiesammenføringsområdet, og bliver hermed fri for at skulle opfylde nye, ændrede krav, hvilket kan have store konsekvenser for den udenlandske ægtefælles ret til ophold.

 

Ved at flytte til et andet EU/EØS-land får din partner opholdskort for 5 år i det pågældende land. Hvis I derefter flytter til Danmark, vil din partner ligeledes få ophold i 5 år i Danmark. Hvis I fortsat er gift og bor i samme land, får din partner udstedt permanent opholdskort efter de 5 år.

 
 

Særligt om Sverige

Som dansk statsborger kan du søge familiesammenføring i Sverige via Sveriges nationale regler. Din partner får så det der på svensk hedder uppehållstilstand.

Fordele ved at bruge Sveriges nationale regler fremfor EU/EØS-reglerne er:

  • At din ægtefælle/partner opnår permanent opholdstilladelse efter 2 år, fremfor 5 år ved ansøgning efter EU/EØS-reglerne
  • Svensk statsborgerskab er som hovedregel muligt at opnå efter 5 år i Sverige
  • Hvis I er gift og har boet sammen i nogle år, før i flytter til Sverige, er det muligt, at din ægtefælle får permanent opholdstilladelse med det samme
  • De svenske nationale regler giver bedre mulighed for, at din ægtefælle kan modtage svensk uddannelsesstøtte, selvom du ikke arbejder i Sverige

Ulempen ved de svenske nationale regler er:

  • Boligkravet. Du skal som minimum råde over en 2-vær. Lejlighed, for dig og din ægtefælle. Har I børn, skal lejligheden have yderligere 1 værelse for hver 2 børn
  • Du skal kunne forsørge dig selv og din ægtefælle via en arbejdsrelateret indkomst. De præcise krav til størrelsen af din indtægt vil blive fastlagt senere af den svenske regering

Det er muligt at indlevere en ansøgning om EU-opholdskort, samtidigt med at I indleverer en ansøgning om uppehållstilstand. Din ægtefælle har ret til at arbejde fra dag 2, hvis I har EU-opholdsret, så dette kan især være en god idé, hvis din ægtefælle har fået et jobtilbud. EU-opholdsretten skal I så fald dokumenteres både over for Migrationsverket, som skal udstede et opholdskort, og over for Skatteverket som skal udstede et personnummer.

Som dansker skal du folkebogføres på skatteverket. Du kan kun blive bogført, hvis du har hensigt til at blive i Sverige i mindst 12 måneder. Hvis din boligkontrakt kun rækker 3-6 måneder frem i tiden, skal du fortælle skatteverket, at du allerede er i gang med at søge permanent bolig. Du er naturligvis ikke forpligtet til at blive i Sverige i 12 måneder, men det er vigtigt at sige til skatteverket, at det er din hensigt.

Hvis I planlægger at bo i Sverige under 12 måneder, anbefaler Ægteskab Uden Grænser, at I søger EU opholdskort. Hvis I derimod har overvejer, at blive i Sverige permanent, eller indtil ægtefællen opnår svensk statsborgerskab, anbefaler vi, at I søger uppehållstilstand.

For mere information om familiesammenføring efter Sveriges nationale regler henviser vi til www.migrationsverket.se. Derudover anbefaler vi, at I tilmelder jer netværksgruppen ÆUG Region Skåne på Facebook for råd og vejledning fra andre i Sverige her →