Sådan gør du

Ophold på anden vis.

 

Ikke alle dansk-internationale par føler sig klar til at indgå ægteskab, for at kunne bo sammen i Danmark. Et forelsket par ønsker dog naturligvis at være sammen med hinanden.

På denne side beskriver vi derfor hvilke alternative muligheder der er for opholdstilladelse, hvis I ikke kan eller ønsker, at blive familiesammenført efter de gældende muligheder. Kravene til at søge om opholdstilladelse igennem arbejde, studier m.v. er stadig høje og det er derfor ikke sikkert, at de beskrevne muligheder er aktuelle for jer.

Følgende er en præsentation af de opholdstilladelser der oftest gives udlændinge. Ægteskab Uden Grænser kan desværre ikke vejlede jer yderligere, i de forskellige muligheder for ophold. For nærmere information henviser vi derfor til www.nyidanmark.dk

Ophold på anden vis - ÆUG - Ægteskab Uden Grænser
 
 
 

Arbejdstilladelse

Mulighederne for at få en arbejdstilladelse i Danmark afhænger primært af ens kvalifikationer. Her præsenteres de ordninger, som oftest giver visse højtuddannede udlændinge opholds- og arbejdstilladelse i Danmark. Følgende muligheder er blot en kort introduktion. På Ny i Danmarks hjemmeside kan I læse mere om de præsenterede muligheder, samt andre alternativer.

Beløbsordningen

Udlændinge, der tilbydes arbejde med en årlig lønindtægt på mindst 417.793,60 dkk (2018 niveau), har mulighed for at få opholdstilladelse i Danmark. Der stilles ikke særlige krav til uddannelse, erhvervsområde eller stillingens præcise karakter. Man skal kunne fremvise en jobkontrakt eller et konkret jobtilbud, hvor løn og ansættelsesvilkår fremgår. Løn- og ansættelsesvilkår skal være efter sædvanlige danske forhold. I visse tilfælde kan det være en betingelse, at man har fået en dansk autorisation. I kan læse mere om beløbsordningen her ⟶

Fast-track ordningen

Formålet med Fast-track ordningen er at gøre det lettere for certificerede virksomheder, at få udenlandske medarbejdere med særlige kompetencer eller kvalifikationer til Danmark. Fast-track ordningen kan benyttes af udlændinge, der er tilbudt job i en certificeret virksomhed. I kan læse mere om Fast Track og hvilke betingelser der skal opfyldes her ⟶

Positivlisten

Positivlisten er en liste over erhverv, hvor der er mangel på kvalificeret arbejdskraft. Hvis du bliver tilbudt en stilling, som er på positivlisten, kan du ansøge om dansk opholds- og arbejdstilladelse efter positivlisten. Du skal have en uddannelse, som kvalificerer dig til stillingen.

Man skal kunne fremvise en jobkontrakt eller et konkret jobtilbud, hvor løn og ansættelsesvilkår fremgår. Løn- og ansættelsesvilkår skal følge danske forhold.

Positivlisten bliver opdateret to gange årligt – den 1. januar og den 1. juli.

I visse tilfælde kan det desuden være en betingelse, at man har en dansk autorisation. I kan læse mere om positivlisten her ⟶

Forskere

Hvis du bliver tilbudt en lønnet stilling som forsker, kan du ansøge om opholds- og arbejdstilladelse. For at få en opholdstilladelse i Danmark som forsker, skal der være særlige forskningsmæssige grunde til, at arbejdet skal udføres af en bestemt ansøger.

Man skal man kunne fremvise en jobkontrakt eller et konkret jobtilbud, hvoraf løn og ansættelsesvilkår fremgår. Løn- og ansættelsesvilkår skal være sædvanlige efter danske forhold. I kan læse mere om opholdstilladelse som forsker her ⟶

 

Studerende

Det er muligt at blive optaget på en dansk uddannelse, eller tage en del af sin uddannelse i Danmark. Der stilles krav til, at man kan forstå undervisningssproget, samt at man forstår dansk, svensk, norsk, tysk eller engelsk, på et rimeligt niveau. Derudover skal man kunne forsørge dig selv. I kan læse mere om hvilke betingelser, der stilles for at få en opholdstilladelse som studerende her ⟶

Ph.d.-studerende

Det er muligt at få opholdstilladelse som ph.d.-studerende i Danmark hvis man opfylder ét af følgende:

  • Man er indskrevet som ph.d.-studerende på et dansk universitet og får løn af universitetet eller en virksomhed, som har tilknytning til ph.d.-uddannelsen.

  • Man er indskrevet som en ph.d.-studerende uden løn

  • Man er gæste ph.d.-studerende, som er indskrevet på en ph.d.-uddannelse i udlandet og vil tage en del af din uddannelse i Danmark.

I kan læse mere om mulighederne opholdstilladelse som Ph.d.-studerende her ⟶

Studerende på en videregående uddannelse

Det er muligt at få opholds- og arbejdstilladelse som studerende, hvis man er optaget videregående uddannelse. Man kan enten gennemføre en hel uddannelse i Danmark eller en del af din uddannelse som gæste- eller udvekslingsstuderende.

Det er også muligt at få opholdstilladelse til at gennemføre et adgangsgivende kursus til en videregående uddannelse.

I kan læse mere om mulighederne og betingelserne for opholdstilladelse som studerende på en videregående uddannelse her ⟶

Studerende på en grund – eller ungdomsskole

Det er muligt at få opholdstilladelse, hvis man er optaget på en grund – eller ungdomsskole i Danmark. Der stilles særlige krav til at få lov til at følge gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelser. I kan læse mere om disse særlige krav, samt betingelserne for opholdstilladelse for at studere på en grund – eller ungdomsskole i Danmark her ⟶

Trainee

Hvis du er blevet tilbudt ansættelse i en virksomhed i Danmark i en kortere periode for at blive uddannet eller oplært, kan du søge om opholds- og arbejdstilladelse som trainee. I kan læse mere om betingelserne for opholds- og arbejdstilladelse som trainee, her ⟶

Folkehøjskoler

Det er muligt at få ophold i Danmark til at gennemføre et kursus på en folkehøjskole. Opholdstilladelsen forudsætter, at skolen er omfattet af lov om folkehøjskoler eller lov om efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler. Man kan kun få opholdstilladelse til ophold på skoler, som Kulturministeriet har godkendt og fører tilsyn med.

I kan læse mere om betingelserne for opholdstilladelse for at for at studere på en højskole, her ⟶

 

Au pair

Det er muligt at få opholdstilladelse som Au pair for en værtsfamilie i Danmark. Som Au pair bor man hos værtsfamilien under opholdet og deltager i de huslige pligter.

I kan læse mere om betingelserne for opholdstilladelse som au pair her ⟶

 

Working Holiday

Statsborgere fra Argentina, Australien, Canada, Chile, Japan, New Zealand og Sydkorea kan få opholdstilladelse i Danmark igennem en Working Holiday aftale.

Aftalerne betyder, at unge statsborgere fra disse lande kan få tilladelse til at opholde sig i Danmark i op til 1 år.

Personer med en Working Holiday aftale, kan tage lønnet arbejde under opholdet. De kan ligeledes følge et studie- eller uddannelsesforløb af begrænset varighed.

I kan læse mere om hvilke betingelser der stilles, for at få en Working Holiday aftale her ⟶