Besøgs-/turistvisum
Hvem kan opnå besøgs-/turistvisum til Danmark?
For statsborgere fra de fleste lande i verden gælder det, at man skal have opnået et visum gennem en dansk repræsentation (ambassade) i et land, hvor man har lovligt ophold, for at kunne komme til Danmark. Nogle landes statsborgere er dog undtaget fra dette og kan frit opholde sig i Danmark i op til 90 dage pr. 6 måneder visumfrit.
De øvrige lande er inddelt i forskellige grupper, alt efter hvor stor en risiko der erfaringsmæssigt er for, at en person fra det pågældende land vil bruge et visum til at søge om asyl eller tage ulovligt ophold i Danmark eller et andet Schengenland:
Et asylland er et land, hvor forholdene er så urolige og usikre, at en del af indbyggerne vil være berettigede til asyl, hvis det lykkes for dem at nå frem til et land, der har underskrevet FN´s flygtningekonvention.
Et immigrationsland er et land, hvorfra der erfaringsmæssigt er en del borgere, som ønsker at immigrere til et mere velhavende land, uanset om dette så sker på en lovlig eller ulovlig måde.
Et turistland er et land, hvorfra der erfaringsmæssigt kun er få personer, der bruger et visum til at søge om asyl eller tage illegalt ophold i andre lande.
Den danske visumpraksis er mest restriktiv overfor borgere fra asyllandene og mindst restriktiv overfor borgere fra turistlandene. Immigrationslandene er så yderligere inddelt i 2 undergrupper med og uden referencebegrænsning, hvilket har betydning for, hvilke personer i Danmark en statsborger fra disse lande kan få visum til at besøge. Inddelingen i landegrupper ændres løbende ud fra de erfaringer, som myndighederne har med personer fra de enkelte lande.
Man kan se den øjeblikkelige inddeling i landegrupper samt læse om reglerne for visum til turistophold eller besøg hos venner og familie i Danmark her:
http://www.nyidanmark.dk/da-dk/Ophold/visum/hvornaar_gives_visum/privatbesoeg_turistbesoeg.htm
Bemærk at inddelingen i landegrupper kun gælder i de sager, hvor der kan være tvivl om, hvorvidt visum bør udstedes eller ej. Den viseringsberettigede repræsentation har altid ret til at udstede et visum til en ansøger, hvis repræsentationen mener, at dette vil være ubetænkeligt.
Så hvis der f.eks. foreligger en situation, hvor en statsborger fra et asylland i forvejen har opholdstilladelse samt et godt og vellønnet job i et andet vestligt land, så er det bestemt ikke umuligt, at vedkommende vil kunne få et visum til Danmark på trods af de generelle retningslinier.
Omvendt vil også en person fra et turistland få afslag på en ansøgning om visum til Danmark, hvis vedkommende ikke kan gøre fornuftigt rede for formålet med det planlagte besøg eller der er særlige grunde til at mistænke, at netop denne person vil misbruge sit visum til at tage ulovligt ophold i Schengen.
Inddelingen i landegrupper bruges desuden slet ikke, hvis der søges om visum til f.eks. et forretningsbesøg. Den bruges kun, når der søges om visum til turistbesøg og familiebesøg.
Referencens rolle i en visumansøgning
Som den, der bor i Danmark, kan du invitere f.eks. din kæreste, din forlovede eller din ægtefælle til at komme og besøge dig. Afhængig af hvilken landegruppe, der er tale om, kan dette være en forudsætning for, at vedkommende overhovedet kan få et visum til Danmark, eller det kan være med til at øge sandsynligheden for, at visum bevilges.
For at søge visum uden en reference skal visumansøger have en økonomi, som gør det sandsynligt, at vedkommende ville have lyst til at bruge penge på at holde ferie i Schengen i det tidsrum, der søges visum for. Så ved visumansøgninger fra fattige lande i turistlandegruppen må det generelt anbefales, at den danske reference skriver en invitation til den, der skal komme på besøg, og påtager sig at dække alle udgifter til både rejse og ophold. Og ved visumansøgninger fra lande i immigrations- eller asyllandegruppen er det normalt en forudsætning for, at visum overhovedet kan bevilges.
Kun hvis visumansøger er statsborger i et land i turistlandegruppen eller har opholdstilladelse i et velstående land og samtidig har en økonomi, som gør vedkommende i stand til selv at finansiere både rejse og ophold, vil det være fornuftigt at søge visum uden at blande den person i Danmark, man ønsker at besøge, ind i sagen.
Som hovedregel skal visumansøger råde over et beløb på 50 euro for hver dag, det påtænkte ophold i Schengen varer, hvis der skal kunne udstedes et visum uden at involvere en reference, der påtager sig at betale alle udgifter til både rejse og ophold.
Som den, der inviterer, skal du udfylde en invitationsblanket, som du kan finde her:
http://www.nyidanmark.dk/da-dk/Ophold/visum/naar_du_soeger/naar_du_soeger.htm
Schengensamarbejdet og repræsentationsaftaler
Danmark er medlem af Schengensamarbejdet, som består af et antal EU/EØS-lande, og som betyder, at et visum udstedt af èt Schengenland også kan benyttes i alle de andre Schengenlande. Heraf følger naturligvis også, at et Shengenvisum udstedt af et andet Schengenland ligeledes kan benyttes i Danmark. Et Schengenvisum skal altid søges til det Schengenland, som man har tænkt sig at tilbringe mest tid i. Eller hvis man ikke ved dette på forhånd, til det Schengenland, som man først vil ankomme til under sin rejse.
Følgende lande er med i Schengen-samarbejdet: Belgien, Danmark, Finland, Frankrig, Grækenland, Holland, Island, Italien, Luxembourg, Norge, Portugal, Spanien, Sverige, Tyskland, Østrig, Norge og Island.
I nogle lande har Danmark ikke selv en repræsentation, men har indgået en aftale med et andet Schengenland, som betyder, at ansøgninger om visum til Danmark skal indgives på dette lands repræsentation. Typisk er disse repræsentationsaftaler indgået med de andre nordiske lande.
Besøg af kærester eller forlovede
For kærester/forlovede gælder der, at man skal være i stand til at bevise, at man har et indgående, personligt kendskab til hinanden. Man kan IKKE få visum som kærester/forlovede, hvis man ikke har mødt hinanden personligt og har tilbragt tid sammen. Udlændingeservice kan kræve bevis for, at man kender hinanden personligt, så gem flybilletter, telefonregninger, e-mails, brevvekslinger, fotografier hvor I figurerer sammen osv. Hvis man "kun" kender hinanden fra f.eks. internettet eller gennem brevveksling, gives der ikke visum i denne kategori. Skriver man i sin visumansøgning, at besøget er med henblik på at indgå ægteskab, kan Udlændingeservice give afslag på ansøgningen, da immigrationsrisikoen så er forøget.
Bankgaranti i forbindelse med visum:
Ved besøg af personer fra immigrationslandegruppen gælder det, at visummet kan gøres betinget af, at den herboende reference stiller en bankgaranti på cirka 56.500 kr. (2009-niveau). Hvis betingelserne for visummet ikke overholdes, inddrages pengene.
Der kan dog aldrig kræves bankgaranti i forbindelse med visum til ægtefæller, mindreårige børn, forældre og mindreårige nevøer/niecer.
90 dage pr 6 måneder regel
En turist må højest opholde sig i Schengen i 90 dage inden for en periode på 6 måneder. Perioden på de 6 måneder regnes fra den første indrejse i Schengen. Både ankomst- og afrejsedagen tæller med i de 90 dage.
Eksempel A:
En turist ankommer til Schengen med et fly, som lander 23/5 kl. 23.00 og forlader Schengen med et fly, som letter 16/6 kl. 01:00. Både 23/5 og 16/6 skal tælles med som dage tilbragt i Schengen, så denne person skal bruge et visum, der er gyldigt i mindst 9+16 dage = 25 dage. Vedkommende har herefter 90-25 = 65 dage tilbage på sit "klippekort", som kan bruges til at søge om et nyt visum. Turisten kan altså søge om et nyt visum dagen efter, han er kommet hjem, og han kan få det lige så hurtigt, som ambassaden kan nå at udstede det. Men højest for en periode på 65 dage. Hvis der ønskes visum for mere end 65 dage, så kan den næste indrejse i Schengen tidligst finde sted 6 måneder efter d. 23/5, d.v.s. d. 23/11.
Eksempel B:
En turist ankommer til Spanien (1. Schengenland på rejsen) med båd 11/3 kl. 8:35 og rejser herefter videre til Danmark over land, hvortil han ankommer en uges tid senere. Turisten forlader Schengen igen ved at tage en ny båd fra Spanien til Nordafrika, som afgår 8/6 kl. 9:55. Denne person har nu tilbragt 90 dage i Schengen og kan derfor tidligst indrejse i et Schengenland igen 6 måneder efter sin indrejse d.v.s. 11/9.
Når du søger:
Da der er forskel på, hvilke dokumenter de forskellige ambassader ønsker og hvordan de vil have dem præsenteret (f.eks. om dokumenter skal faxes, sendes med post eller om man kan benytte e-mail. Om en evt. invitation skal verificeres eller ej osv), råder ÆUG til, at man kontakter den pågældende repræsentation for information om ansøgningsproceduren. Det er en god ide at være ude i god tid, så man kan nå at få f.eks.verificeringer i orden, inden man forventer at indgive ansøgningen.
Når ansøgningen er indgivet på den danske repræsentation i udlandet, kan repræsentationen enten selv udstede et visum, hvis de vurderer, at alle krav er opfyldt og at der er minimal immigrationsrisiko, eller sende ansøgningen til behandling i Udlændingeservice. Sendes ansøgningen til behandling i Udlændingeservice, vil den danske reference få tilsendt et spørgeskema, der skal udfyldes. Når der er tale om førstegangs besøg af kærester/forlovede, sendes ansøgningen stort set altid til Udlændingestyrelsen.
Bemærk at der er kommet nye visumregler pr. 5 april 2010, og de betyder bl.a., at man nu tidligst kan søge om visum 3 måneder før den planlagte rejse. Til gengæld er myndighederne forpligtede til at udstede visum på højest 60 dage. De 60 dage gælder, hvis ansøgningen kræver nærmere undersøgelser og derfor sendes til Udlændingeservice. Er sagen simpel, så skal ambassaden selv udstede visum i løbet af højest 15 dage.
Vær også opmærksom på, at den danske repræsentation ikke må/kan kræve, at I har købt en flybillet, før visum bliver udstedt. Derfor skal I kun foretage en booking/reservation af turen, men ikke betale for billetten FØR I har fået endeligt svar på visumansøgningen.
Du kan finde en uddybende beskrivelse af den danske visumpraksis i Integrationsministeriets seneste visumpraksisnotat fra april 2010:
http://www.nyidanmark.dk/NR/rdonlyres/43910149-DDE3-4F3F-A03C-A4079B34AAA5/0/notat_visumpraksis.pdf