Søge visum
Schengenvisum
Danmark er en del af Schengenområdet, og et visum til Danmark gælder derfor også til alle de andre schengenlande. Tilsvarende gælder et schengenvisum udstedt af et af de andre Schengenlande også i Danmark. Følgende lande er i dag medlemmer af Schengen-samarbejdet: Belgien, Danmark, Estland, Finland, Frankrig, Grækenland, Holland, Island, Italien, Letland, Litauen, Luxemburg, Malta, Norge, Polen, Portugal, Schweiz, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Sverige, Tjekkiet, Tyskland, Ungarn og Østrig.
Hvor skal man søge visum?
For statsborgere fra de fleste lande i verden gælder det, at man skal have opnået et visum gennem en dansk repræsentation (ambassade) i et land, hvor man har lovligt ophold, for at kunne komme til Danmark. Nogle landes statsborgere er dog undtaget fra dette og kan frit opholde sig i Danmark i op til 90 dage pr. 6 måneder visumfrit. Du kan finde den nærmeste danske repræsentation på Udenrigsministeriets hjemmeside via funktionen "find os i udlandet":
I nogle lande har Danmark ikke selv en repræsentation, men har indgået en aftale med et andet Schengenland, som betyder, at ansøgninger om visum til Danmark skal indgives på dette lands repræsentation. Typisk er disse repræsentationsaftaler indgået med de andre nordiske lande. Du kan finde en oversigt over repræsentationsaftaler her:
Retningslinier for udstedelse af schengenvisum til Danmark
De visumpligtige lande er inddelt i forskellige grupper, alt efter hvor stor en risiko der erfaringsmæssigt er for, at en person fra det pågældende land vil bruge et visum til at søge om asyl eller tage ulovligt ophold i Danmark eller et andet Schengenland:
Et asylland er et land, hvor forholdene er så urolige og usikre, at en del af indbyggerne vil være berettigede til asyl, hvis det lykkes for dem at nå frem til et land, der har underskrevet FN´s flygtningekonvention.
Et immigrationsland er et land, hvorfra der erfaringsmæssigt er en del borgere, som ønsker at immigrere til et mere velhavende land, uanset om dette så sker på en lovlig eller ulovlig måde.
Et turistland er et land, hvorfra der erfaringsmæssigt kun er få personer, der bruger et visum til at søge om asyl eller tage illegalt ophold i andre lande.
Den danske visumpraksis er mest restriktiv overfor borgere fra asyllandene og mindst restriktiv overfor borgere fra turistlandene. Immigrationslandene er så yderligere inddelt i 2 undergrupper med og uden referencebegrænsning, hvilket har betydning for, hvilke personer i Danmark en statsborger fra disse lande kan få visum til at besøge. Inddelingen i landegrupper ændres løbende ud fra de erfaringer, som myndighederne har med personer fra de enkelte lande. Man kan se den øjeblikkelige inddeling i landegrupper samt læse om reglerne for visum til turistophold eller besøg hos venner og familie i Danmark her:
http://www.nyidanmark.dk/da-dk/Ophold/visum/hvornaar_gives_visum/privatbesoeg_turistbesoeg.htm
Bemærk at inddelingen i landegrupper kun gælder i de sager, hvor der kan være tvivl om, hvorvidt visum bør udstedes eller ej. Den viseringsberettigede repræsentation har altid ret til at udstede et visum "bone fida" til en ansøger, hvis repræsentationen mener, at dette vil være ubetænkeligt.
Så hvis der f.eks. foreligger en situation, hvor en statsborger fra et asylland i forvejen har opholdstilladelse samt et godt og vellønnet job i et andet land end sit hjemland, så er det bestemt ikke umuligt, at vedkommende vil kunne få et visum til Danmark på trods af de generelle retningslinier.
Omvendt vil også en person fra et turistland få afslag på en ansøgning om visum til Danmark, hvis vedkommende ikke kan gøre fornuftigt rede for formålet med det planlagte besøg eller der er særlige grunde til at mistænke, at netop denne person vil misbruge sit visum til at tage ulovligt ophold i Schengen. F.eks. hvis der har været problemer i forbindelse med et tidligere visumophold. Inddelingen i landegrupper bruges desuden slet ikke, hvis der søges om visum til f.eks. et forretningsbesøg. Den bruges kun, når der søges om visum til turistbesøg og familiebesøg.
Bemærk at der som udgangspunkt altid gives visum til besøg hos ægtefæller samt biologiske børn og forældre, med mindre ansøgeren er fra Irak eller Somalia, eller helt særlige forhold taler imod det. F.eks. at ansøgeren har indrejseforbud i Danmark eller er registeret i SIS, fordi et schengenland anser vedkommende for at udgøre en sikkerhedsrisiko.
Du kan finde en uddybende beskrivelse af den danske visumpraksis i Integrationsministeriets seneste visumpraksisnotat fra april 2010:
http://www.nyidanmark.dk/NR/rdonlyres/43910149-DDE3-4F3F-A03C-A4079B34AAA5/0/notat_visumpraksis.pdf
Tidligere kunne et schengenvisum til Danmark i nogle tilfælde gøres betinget af, at den herboende reference stillede en garanti på cirka 58.500 kroner. Dette system kunne ikke forenes med de krav til sagsbehandlingstider, som stilles i det nuværende schengenkodeks, og er derfor afskaffet pr. 1/1 2011. Ved samme lejlighed forsvandt også kravet om, at visumansøgeren skal udfylde det supplerende schengenskema til Danmark.
Afskaffelsen af bankgarantien har medført, at der til gengæld er indført en lidt skærpet praksis for vurdering af ansøgninger fra lande i immigrationslandegruppen, således at der nu i modsætning til tidligere skal foretages en vurdering af ansøgerens "tilbagevendelsesforudsætninger". Dvs. hvor veletableret ansøgeren er i sit hjemland med job, studie, børn og så videre.
Dette kan gøre det noget vanskelige at få visum til at besøge f.eks. en fætter eller en søster, og det kan måske også gøre det vanskelige at få visum til at besøge en kæreste, hvis forholdet er både nyt og løst og ikke kan dokumenteres særlig godt. Du kan læse mere om den nye praksis her:
Referencens rolle i en visumansøgning
Som den, der bor i Danmark, kan du invitere f.eks. din kæreste, din forlovede eller din ægtefælle til at komme og besøge dig. Afhængig af hvilken landegruppe, der er tale om, kan dette være en forudsætning for, at vedkommende overhovedet kan få et visum til Danmark, eller det kan være med til at øge sandsynligheden for, at visum bevilges.
For at søge visum uden en reference skal visumansøger have en økonomi, som gør det sandsynligt, at vedkommende ville have lyst til at bruge penge på at holde ferie i Schengen i det tidsrum, der søges visum for. Så ved visumansøgninger fra fattige lande i turistlandegruppen må det generelt anbefales, at den danske reference skriver en invitation til den, der skal komme på besøg, og påtager sig at dække alle udgifter til både rejse og ophold. Og ved visumansøgninger fra lande i immigrations- eller asyllandegruppen er det normalt en forudsætning for, at visum overhovedet kan bevilges.
Kun hvis visumansøger er statsborger i et land i turistlandegruppen eller har opholdstilladelse i et velstående land og samtidig har en økonomi, som gør vedkommende i stand til selv at finansiere både rejse og ophold, vil det være fornuftigt at søge visum uden at blande den person i Danmark, man ønsker at besøge, ind i sagen.
Som hovedregel skal visumansøger råde over et beløb på 50 euro / 350 kroner for hver dag, det påtænkte ophold i Schengen varer, hvis visumansøgeren selv skal betale for rejse og ophold. Dette gælder imidlertid ikke, hvis det er den danske reference, som betaler rejse og ophold. I så fald bør referencen til gengæld dokumentere sin økonomi f.eks. ved at fremsende lønsedler eller lignende til den, der skal søge visum. Som den, der inviterer, skal du udfylde en invitationsblanket, som du kan finde her:
http://www.nyidanmark.dk/da-dk/Ophold/visum/naar_du_soeger/naar_du_soeger.htm
Besøg af kærester eller forlovede
For kærester/forlovede gælder der, at man skal være i stand til at bevise, at man har et indgående, personligt kendskab til hinanden. Man kan IKKE få visum som kærester/forlovede, hvis man ikke har mødt hinanden personligt og har tilbragt tid sammen. Udlændingeservice kan kræve bevis for, at man kender hinanden personligt, så gem flybilletter, telefonregninger, e-mails, brevvekslinger, fotografier hvor I figurerer sammen osv. Hvis man "kun" kender hinanden fra f.eks. internettet eller gennem brevveksling, gives der ikke visum i denne kategori.
Bemærk at man skal kunne dokumentere, at man har mødtes personligt inden for de sidste 12 måneder. Er det mere end 12 måneder siden, du sidst så din kæreste, må I derfor mødes et andet sted end i Danmark, før din kæreste søger om visum. Bemærk også, at der normalt ikke kan gives visum til besøg hos en kæreste eller forlovet, hvis visumansøgeren er fra et land i asyllandegruppen.
90 dage pr 6 måneder regel
En udlænding uden opholdstilladelse må højest opholde sig i Schengen i 90 dage inden for en periode på 6 måneder. Perioden på de 6 måneder regnes fra den første indrejse i Schengen. Både ankomst- og afrejsedagen tæller med i de 90 dage.
Eksempel A:
En turist ankommer til Schengen med et fly, som lander 23/5 kl. 23.00 og forlader Schengen med et fly, som letter 16/6 kl. 01:00. Både 23/5 og 16/6 skal tælles med som dage tilbragt i Schengen, så denne person skal bruge et visum, der er gyldigt i mindst 9+16 dage = 25 dage. Vedkommende har herefter 90-25 = 65 dage tilbage på sit "klippekort", som kan bruges til at søge om et nyt visum. Turisten kan altså søge om et nyt visum dagen efter, han er kommet hjem, og han kan få det lige så hurtigt, som ambassaden kan nå at udstede det. Men højest for en periode på 65 dage. Hvis der ønskes visum for mere end 65 dage, så kan den næste indrejse i Schengen tidligst finde sted 6 måneder efter d. 23/5, d.v.s. d. 23/11.
Eksempel B:
En turist ankommer til Spanien (1. Schengenland på rejsen) med båd 11/3 kl. 8:35 og rejser herefter videre til Danmark over land, hvortil han ankommer en uges tid senere. Turisten forlader Schengen igen ved at tage en ny båd fra Spanien til Nordafrika, som afgår 8/6 kl. 9:55. Denne person har nu tilbragt 90 dage i Schengen og kan derfor tidligst indrejse i et Schengenland igen 6 måneder efter sin indrejse d.v.s. 11/9.
Bemærk: Hvis en udlænding har opholdt sig i Schengen i mere end 90 dage, fordi vedkommende har haft en opholdstilladelse eller har været på processuelt ophold, så kan den pågældende udlænding tidligst indrejse igen, når han/hun har været ude af Schengen i mindst 3 måneder. I denne specielle situation er det således ikke indrejsedatoen men udrejsedatoen, der er afgørende.
Når I søger:
Da der er forskel på, hvilke dokumenter de forskellige ambassader ønsker og hvordan de vil have dem præsenteret (f.eks. om dokumenter skal faxes, sendes med post eller om man kan benytte e-mail. Om en evt. invitation skal verificeres eller ej osv), råder ÆUG til, at man kontakter den pågældende repræsentation for information om ansøgningsproceduren. Det er en god ide at være ude i god tid, så man kan nå at få f.eks.verificeringer i orden, inden man forventer at indgive ansøgningen.
Når ansøgningen er indgivet på den danske repræsentation i udlandet, kan repræsentationen enten selv udstede et visum, hvis de vurderer, at alle krav er opfyldt og at der er minimal immigrationsrisiko, eller sende ansøgningen til behandling i Udlændingeservice.
Bemærk at der er kommet nye visumregler pr. 5 april 2010, og de betyder bl.a., at man nu tidligst kan søge om visum 3 måneder før den planlagte rejse. Til gengæld er myndighederne forpligtede til at udstede visum på højest 60 dage. De 60 dage gælder, hvis ansøgningen kræver nærmere undersøgelser. Er sagen simpel og fuldt oplyst, så skal ambassaden selv udstede visum i løbet af højest 15 dage.
Som en del af de nye regler skal visumansøgeren allerede ved aflevering af visumansøgningen vedlægge dokumentation for tegnet rejsesygeforsikring for den periode, som der søges visum til plus 14 dage ekstra. Mange ambassader kræver desuden, at der vedlægges dokumentation for booket flyrejse. Det må komme an på en konkret vurdering i den enkelte sag, om det bedst kan betale sig at opfylde dette krav ved at købe billetten ved det samme, eller om man vil nøjes med at foretage en reservation og så først købe billetten, når visum er blevet udstedt.
Tidligere var det generelle råd, at man først skulle købe en flybillet, når visum var bevilget. Men da sagsbehandlingstiderne nu er kommet i faste rammer, og man ofte kan få en flybillet billigere ved at købe den i god tid, kan dette ikke længere anvendes som en generel retningslinie. I dag må man i stedet forsøge at vurdere, hvor stor risikoen for at få afslag er, og man må kigge på priser og vilkår på forskellige flybilletter.
Du kan finde ansøgningsblanketten til Schengenvisum her:
http://www.nyidanmark.dk/da-dk/Ophold/visum/naar_du_soeger/naar_du_soeger.htm
Visum efter EU-regler
For nære familiemedlemmer til unionsborgere, der udnytter deres ret til fri bevægelighed i EU, gælder der nogle særlig lempelige visumregler. Det kan f.eks. være en ægtefælle til en tysk statsborger, som bor i Danmark, eller en ægtefælle til en dansk statsborger, som bor i Singapore, og som planlægger at rejse til Sverige sammen med sin danske ægtefælle.
De særlige EU-regler gælder som udgangspunkt ikke for familiemedlemmer til unionsborgere, der bor i deres eget land. Altså f.eks. en ægtefælle til en dansk statsborger, der bor i Danmark. Og de gælder heller ikke for fjerne familiemedlemmer som f.eks. en ægtefælles søster. Eller i tilfælde, hvor den planlagte rejse ikke har nogen forbindelse med unionsborgeren. Altså hvis en ægtefælle til en dansk statsborger, som bor i Tyskland, ønsker at rejse til f.eks. Grækenland uden sin danske ægtefælle.
I de tilfælde, hvor de særlige EU-regler gælder, der skal visumansøgeren udfylde rubrik 34 og 35 på ansøgningsskemaet, men skal til gengæld ikke udfylde de rubrikker, der er markeret med *. Visum skal desuden udstedes hurtigt og gratis, og visum må kun nægtes, hvis der er tale om snyd, eller hvis familiemedlemmet anses for at udgøre en sikkerhedsrisiko eller lignende.
Der må ikke stilles krav om dokumentation for økonomiske midler eller rejsesygeforsikring, og der må heller ikke stilles krav om forevisning af returbillet. Hvis man rejser uden returbillet, vil man dog få problemer ved indcheckning i lufthavnen samt ved indrejse i Schengen, med mindre man sørger for at medbringe fyldestgørende dokumentation for, at man er omfattet af de særlige EU-regler.
Nogle har haft held til at få ambassaden til at skrive et kortfattet brev, hvori de redegør for, at den rejsende ikke behøver at have en returbillet. Kan du ikke få et sådant brev, må du i stedet medbringe fyldestgørende dokumentation i form af f.eks. vielsesattest og registreringsbevis eller personnummer for unionsborgeren. Eller du kan overveje, om det måske er nemmest bare at købe en returbillet, selvom det ikke burde være nødvendigt. Du kan læse om de særlige EU-regler for visum her:
http://www.nyidanmark.dk/da-dk/Ophold/visum/visum-efter-eu-reglerne.htm
Hvis ambassaden ikke kender de særlige EU-regler, kan du henvise til denne håndbog for behandlingen af visumansøgninger, som EU-kommissionen har lavet. Den relevante tekst i denne sammenhæng er afsnit tre, som starter på side 87:
http://ec.europa.eu/home-affairs/policies/borders/docs/c_2010_1620_en.pdf