Vielse i Danmark
Hvis I overvejer ægteskab er der flere formelle ting, der behøves. Hvis der er mulighed for at din partner kan komme til Danmark på lovlig vis og blive gift her (fx igennem et Schengen-visa) er det en god måde at skaffe en ekstra tilknytning samtidig med, at hvis ansøgningen indgives efter ægteskabet får partneren lov at blive i Danmark på processuelt ophold.
Hvis I har planer om at blive gift i Danmark afhænger det af den kommune, hvor I ønsker at vielsen skal foregå, hvilke dokumenter der behøves.
Kontakt borgmesterkontoret i den aktuelle kommune for at få detaljerede oplysninger om hvilke dokumenter og oversættelser der behøves. Vær helst ude i god tid, da nogle kommuner forventer oversættelser af diverse dokumenter af en autoriseret translatør og senere validering i Udenrigsministeriet samt tilladelser fra statsamt.
Vi kan oplyse at Københavns kommune kun kræver din partners pas samt en dokumentation for lovligt ophold for at forestå en vielse, såfremt din partner ikke tidligere har været gift.
Vielse i partners hjemland
Hvis I ikke kan blive gift i Danmark eller bare foretrækker at holde jeres bryllup i din partners hjemland, må I kontakte enten de danske ambassader i landet eller ved hjælp af din partners hjælp kontakte de myndigheder, der står for vielser i landet, og spørge hvilke dokumenter der behøves.
Vielse i 3. land
Hvis det virker uoverskueligt eller for langsommeligt at blive gift i Danmark eller partnerens hjemland kan man overveje vielse i 3. land.
Vi ved fra erfaringer at det med lethed kan lade sig gøre at blive gift på Cypern, hvor det foregår på engelsk med en brugerbetaling på 1000,- Dette kan nogle gange være en lille sum i betragtning af hvad der undgås af ventetid, omkostninger og andre strabadser i forbindelse med fremskaffelse, berigtigelse og oversætning af dokumenter.
Vielser på fx Cypern anerkendes i Danmark, da vielsen dermed er verificeret i et EU-land og er på engelsk.
For vielse på Cypern kan foreslås: jennyacarter@cytanet.com.cy eller på telefon 00-357-23829237