Ordet familiesammenføring betyder, at en person får en opholdstilladelse i Danmark på baggrund af en familiemæssig tilknytning til en anden person, som er fast bosiddende i Danmark. Der er tre regelsæt, som din ægtefælle/partner kan få en opholdstillladelse efter, nemlig:
- EU-rettens regler
- Udlændingelovens §9a
- Udlændingelovens §9
I det følgende kan du læse en beskrivelse af de 3 regelsæt, og herefter kan du læse om fordele og ulemper ved de forskellige regelsæt. På den måde kan du få en ide om, hvilket regelsæt I bør vælge at søge efter, hvis I har mere end en mulighed.
EU-rettens regler
For at din ægtefælle/partner kan opnå en opholdstilladelse efter EU-rettens regler, skal du være statsborger i et EU/EØS-land eller Schweiz. Hvis du er dansk statsborger, så skal du umiddelbart forud for ansøgningen have udnyttet din ret til fri bevægelighed i et andet EU/EØS-land end Danmark. Hvad det præcis betyder, kan du læse om under ”jeg vil… flytte til Sverige/Schlesvig”. Det er Udlændingeservice, som behandler ansøgninger om familiesammenføring til danske statsborgere efter EU-reglerne.
http://www.nyidanmark.dk/da-dk/Ophold/familiesammenfoering/familiesammenfoering_efter_eu-retten/
Hvis du er statsborger i et andet EU/EØS-land end Danmark, er der ikke noget krav om, at du umiddelbart før ansøgningen skal have boet i et andet EU/EØS-land end Danmark. Det er statsforvaltningerne, som behandler ansøgninger om familiesammenføring til personer fra de andre EU-lande.
http://www.statsforvaltning.dk/site.aspx?p=4557
Udlændingelovens §9a
Hvis du selv har opholdstilladelse i Danmark som arbejdstager efter Udlændingelovens §9a, kan din ægtefælle/partner og jeres børn under 18 år ligeledes få en opholdstilladelse efter §9a. Det eneste krav i den sammenhæng er, at du skal forpligte dig til at forsørge dem under jeres ophold i Danmark.
Udlændingelovens §9
Hvis du er dansk eller nordisk statsborger eller har permanent opholdstilladelse i Danmark som f.eks. flygtning eller familiesammenført, så kan din ægtefælle/partner søge opholdstilladelse efter Udlændingelovens §9. For at få en sådan opholdstilladelse skal I opfylde en række krav. I første omgang kommer en liste over alle krav. Denne liste skal være med til at give dig overblik over alle de krav I skal opfylde. Herefter følger en liste over de dispensationsmuligheder, der er. Efter listerne vil der komme en uddybende forklaring både på kravene og dispensationsmulighederne.
Dette er ment som generelle forklaringer på kravene og muligheder for at opfylde disse. I virkelighedens verden er tingene ofte lidt mere komplicerede, og det er ikke altid, at der er helt klare svar på, om man opfylder et krav eller ej. Er du i tvivl er du velkommen til at benytte vores forum eller vores mulighed for personlig rådgivning via email under "Kontakt".
Krav til ægtefællesammenføring efter Udlændingelovens §9:
- 24-års-reglen
- Forsørgelseskravet
- Boligkravet
- Tilknytningskravet
- Bankgaranti
- Proforma/tvangsægteskaber
- Indvandringsprøve
Dispensationsmuligheder
- Særbarn
- Positivlisten (jobs indenfor særlige brancher)
- Forhold som gør det umuligt at opholde sig i hjemlandet
24-års-reglen
Dette er den mest enkle af reglerne: Er du eller din ægtefælle under 24 år kan din ægtefælle ikke få opholdstilladelse efter Udlændingelovens §9. Nærmer man sig de 24, men er der ikke helt endnu, er der mulighed for at bruge nogen af de midlertidige løsninger til at være sammen i Danmark indtil det magiske tal rundes. Det drejer sig især om muligheden for at studere eller arbejde i Danmark eller komme hertil som au pair. Benytter man sig af disse er der også den fordel, at det hjælper til opfyldelse af tilknytningskravet. Ansøgningen kan indgives, 6 mdr før den yngste af jer fylder 24 år.
N.B. På Færøerne er 24 års reglen ikke gældende; det er stadig 18 års regel for familiesammenføring på Færøerne, (Færøerne er stadig en del af den danske stat, ligesom Grønland er det).
Forsørgelseskravet
Man skal kunne forsørge sin udenlandske ægtefælle eller registrerede partner. Normalt vil dette krav være opfyldt, hvis du ikke har fået offentlig hjælp efter Integrationsloven eller efter Lov om Aktiv Socialpolitik (Aktivloven) i en periode på 3 år forud for afgørelsen om ægtefællesammenføring. Eksempler på ydelser som falder under Aktivloven eller Integrationsloven:
- Kontanthjælp
- Revalidering
- Starthjælp
Bemærk at ovenstående også gælder, selvom det er sygdom, der er årsag til, at du har modtaget en af de nævnte ydelser, og selvom sygdomsforløbet ender med, at du bliver tildelt førtidspension eller starter i et flexjob. I den situation skal du have været førtidspensionist eller i flexjob i 3 år, før din ægtefælle kan få en opholdstilladelse efter Udlændingelovens §9. Førtidspensionister og flexjobbere kan imidlertid også benytte sig af EU-rettens regler, hvor der ikke er nogen karenstid på 3 år. Se "fakta og love - EU-regler".
Du må dog gerne have modtaget ydelser efter Aktivloven eller Integrationsloven, hvis den pågældende ydelse må sidestilles med løn eller pension eller træder i stedet herfor, hvilket aktuelt omfatter:
- Ledighedsydelse udbetalt til personer, der opfylder betingelserne for at modtage fleksydelse med henblik på en tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet.
- Ledighedsydelse til ansatte i fleksjob i forbindelse med afholdelse af ferie.
- Det tillæg, som kan udbetales til brøk-førtidspensionister efter par.
- Hjælp efter Integrationslovens par. 23 c (ansættelse med lønstilskud), idet tilskuddet udbetales tilarbejdsgiveren.
Eksempler på ydelser, som ikke falder ind under Aktivloven eller Integrationsloven, og som derfor ikke er til hinder for opholdstilladelse efter Udlændingelovens §9:
- Barselsdagpenge
- SU
- Boligsikring
- Børnepenge
- Dagpenge
- Pension
- Førtidspension
- Efterløn
Boligkravet
For at din ægtefælle eller faste partner kan få en opholdstilladelse efter Udlændingelovens §9, skal du råde over en passende bolig. Der er 2 måder at opfylde kravet på. Der skal enten være 1 rum pr 2 personer eller
Man skal have rådighed over boligen i min. 3 år. Dvs. at man kan eje sin bolig, have en tidsubegrænset lejekontrakt, eller have en lejekontrakt, som er bindende i 3 år. Derfor er det ikke muligt at bo i fremlejet lejlighed, da lejeloven begrænser muligheden for fremleje til 2 år. Du kan læse mere om boligkravet i Bekendtgørelse nr. 814 om opfyldelse af boligkravet:
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=28983
Tilknytningskravet
Tilknytningskravet er en kompliceret størrelse, som det ofte kan være svært at gennemskue, om man opfylder.
NB: Har man opholdt sig i Danmark eller været dansk statsborger i 28 år bortfalder tilknytningskravet.
Helt enkelt forklaret så betyder tilknytningskravet, at parrets samlede tilknytning til Danmark skal være større end til ægtefællens hjemland. Der er en række parametre, som tilknytningskravet bliver målt på:
- Hvor længe har ægtefællerne opholdt sig henholdsvis i Danmark og i ægtefællens hjemland.
- Hvor stor tilknytning har ægtefællerne til arbejdsmarkedet i de respektive lande.
- Hvor mange nære familiemedlemmer har ægtefællerne i de respektive lande.
- Hvor lang en uddannelse har ægtefællerne i de respektive lande.
- Hvilket sprog taler ægtefællerne sammen.
Ved vurdering af, om tilknytningskravet er opfyldt, ser der på hvor meget tilknytning, hver af de to parter har til Danmark. Den, der bor i Danmark, vil normalt have opnået en betydelig tilknytning til Danmark, hvis vedkommende opfylder èt eller flere af nedenstående kriterier:
- Er født eller opvokset i Danmark og har levet det meste af sit liv her i landet.
- Forud for afgørelsen har haft bopæl i Danmark i en uafbrudt periode på mindst 12 år, har lært at tale dansk og har gennemført en dansk uddannelse eller opnået væsentlig tilknytning til det danske arbejdsmarked.
- Forud for afgørelsen har været i arbejde i de sidste 4-5 år i et job, som indeholder daglig kommunikation med kolleger og kunder m.m. på dansk eller 7-8 år i et job, som ikke opfylder dette krav.
Som eksempel på erhverv, hvor det vil være nødvendigt at arbejde i 7-8 år for at opfylde tilknytningskravet, kan nævnes postbud eller rengøringsassistent, hvorimod en butiksansat eller en receptionist vil opfylde kravet efter 4-5 år. Det er således ikke kvalifikationsniveauet, der er det afgørende, men derimod omfanget af dansksproget kontakt med kolleger og kunder m.m. Man behøver ikke at have haft det samme job i hele perioden, men der skal være tale om et sammenhængende beskæftigelsesforløb, hvor naturlige korte afbrydelser som f.eks. barsel dog tæller med i de 4-5 eller 7-8 år.
Det er vigtigt at bemærke, at tilknytningskravet aldrig kan opfyldes, uden at også den udenlandske ægtefælle har en selvstændig tilknytning til Danmark. Hvis man er omfattet af tilkytningskravet, er det derfor ubetinget nødvendigt, at den udenlandske ægtefælle kommer til Danmark mindst èn gang, f.eks. på visum, før man søger om opholdstilladelse efter Udlændingelovens §9.
Hvis du opfylder èt eller flere af de ovenstående 3 kriterier for at have en betydelig tilknytning til Danmark vil det normalt være nok, at din ægtefælle kommer til Danmark på visum èn enkelt gang, før I søger om familiesammenføring.
Mange bekymrer sig meget om, hvorvidt de kan risikere at få afslag, hvis de tilbringer f.eks. 6 måneder sammen med deres ægtefælle i dennes hjemland. Der findes ingen faste regler for, hvor længe man skal have opholdt sig uden for Danmarks grænser for, at ens tillknytning til Danmark svækkes. Men har man levet det meste af sit liv og taget hele sin uddannelse i Danmark, så er senere udlandsophold i en voksen alder som regel ikke afgørende for sagens udfald. Det er i hvert fald Ægteskab Uden Grænsers erfaring.
Der er dog naturligvis en grænse, og har du boet i din ægtefælles hjemland i mange år, og har du måske også familie i dette land, så stiger kravene til, hvor meget tilknytning til Danmark din ægtefælle skal have. I den situation kan din ægtefælle opnå tilknytning via f.eks. et studieophold i Danmark, hvor han/hun også lærer dansk, eller I kan overveje at finde en anden måde at komme til at leve sammen på, f.eks. en ansøgning om ophold via EU/EØS-reglerne, hvis du er dansk statsborger. Du kan læse mere om tilknytningskravet i Integrationsministeriets praksisnotat af 1/12 2005:
Bankgaranti
For at din ægtefælle eller faste partner kan få opholdstilladelse efter Udlændingelovens §9, skal du stille en bankgaranti på 62.231 kroner (2010 niveau). Beløbet pristalsreguleres årligt. Bankgarantien stilles til den kommune, du bor i. Den skal stilles som sikkerhed for, at kommunen kan få evt. udgifter dækket, hvis det skulle vise sig, at parret ikke kan klares sig selv økonomisk, og må have ydelser under loven om aktiv socialhjælp eller integrationsloven.
Den gode nyhed ved bankgarantien er, at bliver man bedt om at stille den, så har man opfyldt resten af kravene og det er kun bankgarantien, som står mellem jer og en familiesammenføring. Du kan læse mere om bankgarantien i Bekendtgørelse nr. 934 om sikkerhedsstillelse:
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=29049
Proforma/tvangsægteskaber
Selvom Udlændingeservice ikke fremstiller det som et krav, at man skal bevise, at ens ægteskab ikke er proforma eller tvang, så er det alligevel et punkt, som en del af dem, der vil søge om opholdstilladelse efter Udlændingelovens §9, skal tage stilling til, idet loven indeholder en bestemmelse om, at der skal gives afslag, hvis der er forhold i sagen, som skaber en formodning om enten proforma eller tvang.
Et tvangsægteskab er et ægteskab, hvori den ene eller begge parter ikke er indgået frivilligt. Et proformaægteskab er et ægteskab, som er indgået med det hovedformål, at den udenlandske part kan opnå opholdstilladelse i Danmark, og hvor ønsket om at få opholdstilladelse i Danmark ikke hænger sammen med et ønske om at komme til at leve sammen med ægtefællen.
Er der mistanke om proforma/tvangsægteskab, så er det op til parret at bevise, at der er tale om et ægteskab, der er indgået frivilligt og med det hovedformål, at parret gerne vil leve sammen. Det er altså ikke Udlændingeservice, som skal bevise, at der er tale om proforma eller tvang. Omstændigheder der typisk kan fremme mistanke om proforma/tvangsægteskab:
- Stor aldersforskel mellem ægtefællerne. Stor aldersforskel er cirka 15 år eller mere.
- Hvis ægtefællerne er i familie med hinanden f.eks. fætter/kusine.
- Hvis der er nogen i den herboendes familie, som er blevet familiesammenført.
- Hvis ægtefællerne har kendt hinanden i kort tid inden ægteskabets indgåelse og ansøgning om opholdstilladelse efter Udlændingelovens §9.
- Hvis der er tale om et arrangeret ægteskab.
- Hvis den i Danmark boende tidligere har været gift med èn eller flere udlændinge og blev skilt fra denne/disse kort tid efter, at vedkommende havde fået permanent opholdstilladelse.
Det er vigtigt at understrege, at formodning om proforma eller tvang baseres på en helhedsvurdering af forholdet og ikke kun på en enkelt parameter som f.eks. aldersforskel. Din ægtefælle eller faste partner kan sagtens få en opholdstilladelse efter Udlændingelovens §9, selvom der er mere end 15 års aldersforskel mellem jer. Men er der både 25 års alderforskel og andre forhold, som indikerer proforma, f.eks. at I kun har kendt hinanden i meget kort tid, før I blev gift, så risikerer I at få afslag.
Et afslag kan omstødes, hvis I klager over det til Integrationsministeriet, og hvis de også giver afslag, kan I lægge sag an ved de danske domstole. Har I fået afslag p.g.a. formodning om proforma og tvang, så anbefaler Ægteskab Uden Grænser, at I får en advokat til at hjælpe jer med at vurdere, om det kan svare sig at klage over afslaget og evt. lægge sag an ved domstolene.
I 2008 blev der kun givet 3 afslag p.g.a. proforma men cirka 45 afslag p.g.a. formodning om tvang. Den største forhindring i praksis er nok, hvis parret er i familie med hinanden f.eks. fætter og kusine, og Ægteskab Uden Grænser råder sådanne par til at overveje at finde andre måder at komme til at leve sammen end at søge opholdstilladelse efter Udlændingelovens §9.
Er man bekymret for at falde for proforma/tvangsreglen, råder vi til, at man allerede ved ansøgning vedlægger bevis på ens kærlighed og ens forholds historie. En måde at gøre det på er, at skrive en historie med de vigtigste begivenheder i forholdets historie og vedlægge beviser herpå. Det kan være billeder, breve, mails, telefonregninger mv.
Man kan desuden få andre til at skrive breve til Udlændingeservice, som også vedlægges ved ansøgning. Disse breve må ikke være fra nære familiemedlemmer. Du kan læse mere om formodningsreglen (tvang) i Integrationsministeriets praksisnotat af 16/10 2009:
Indvandringsprøve
Folketinget vedtog i 2007 og igen i april 2010, at der skal indføres en indvandringsprøve, som fremover skal bestås, før en opholdstilladelse efter Udlændingelovens §9 kan træde i kraft. I skrivende stund (maj 2010) forventes prøven at træde i kraft "i løbet af 2010". Prøven vil komme til at bestå af en test i det danske sprog samt en test i viden om danske samfundsforhold.
Det er meningen, at prøven skal tages i Brøndby, og hvis din ægtefælle / partner har søgt om opholdstilladelse fra sit hjemland, så vil han / hun få et særligt visum, som er gratis, og som giver ham / hende ret til at rejse til Danmark, hvorefter der så er en frist på 75 dage til at gå op til prøven. Hvis din ægtefælle / partner ikke består prøven indenfor de 75 dage, så må han/hun rejse hjem igen, hvorefter I kan starte helt forfra med at søge om opholdstilladelse nok engang. Der bliver et deltagergebyr på 3.000 DKK for hver gang, man går op til prøven. Du kan læse de seneste nyheder om indvandringsprøven her:
Dispensationsmuligheder
Særbarn
Har den herboende ægtefælle et barn med en anden end sin nuværende ægtefælle, og har begge forældre regelmæssig samkvem med barnet, kan der dispenseres for samtlige krav i udlændingeloven, undtagen reglerne om proforma og tvang. Regelmæssigt samkvem er defineret som samkvem svarende til hver anden weekend samt en hverdag om ugen. Er der tale om et lille barn, kan samværet dog være af kortere varighed. Barnet skal være under 18 år.
Dispensationsmuligheden er indført for at imødese barnets krav på at have regelmæssigt samkvem med begge forældre. Til orientering er det almindeligt, at udlændingeservice kontakter den anden forælder for at få bekræftet, at der er tale om regelmæssigt samkvem.
Børn, som man selv har forældremyndigheden over, og som ikke har regelmæssigt samkvem med deres anden forældre, f.eks. fordi denne er død, udrejst eller ukendt, sidestilles med fællesbørn, som man har med sin nye ægtefælle. Årsagen til dette er, at der ikke er noget i vejen for, at man kan tage disse børn med sig til den nye ægtefælles hjemland og leve sammen med dem der.
Hvis børnene er født og opvokset i Danmark og er gamle nok til at have opnået en selvstændig tilknytning til Danmark, så kan dette dog også medføre, at der gives dispensation, da det i den situation ville være urimeligt at henvise barnet til at flytte til et andet land.
Positivlisten
Har den herboende et job, som står på udlændingeservice positivliste, kan man få dispensation for 24-årsreglen og tilknytningskravet. Er det den udenlandske ægtefælle, som har en uddannelse, som står på positivlisten og har vedkommende fået et jobtilbud i Danmark, kan man i stedet for familiesammenføring søge om arbejdstilladelse.
http://www.nyidanmark.dk/da-dk/Ophold/arbejde/positivlisten/positivlisten-samlet-oversigt.htm
Forhold som går det umuligt at opholde sig i ægtefællens hjemland.
Er der forhold, som gør, at det er umuligt for et par at opholde sig i ægtefællens hjemland, kan der gives dispensation for et eller flere af lovgivningens krav.
Eksempler på sådanne forhold kan være:
- Hvis en af ægtefællerne har en sygdom som ikke kan behandles i den udenlandske ægtefælles hjemland.
- Hvis parret risikerer at blive forfulgt i ægtefællens hjemland pga af fx sexualitet, religion eller andet.
Opfylder I en eller flere af betingelserne for dispensation, anbefaler ÆUG, at I angiver dette på ansøgningsskemaet, når din ægtefælle eller faste partner søger om opholdstilladelse.
Hvilket regelsæt skal I vælge at søge efter?
For nogen giver det sig selv, hvilket regelsæt de skal vælge, da de f.eks. p.g.a. deres statsborgerskab kun har mulighed for at vælge et af de tre regelsæt. Den gruppe, som primært skal tage aktivt stilling, er danske statsborgere, som enten har udnyttet deres ret til fri bevægelighed i et andet EU/EØS-land, eller som kunne vælge at gøre det alene med det formål, at deres ægtefælle/partner efterfølgende kan få opholdskort i Danmark efter EU-reglerne.
Af hensyn til denne gruppe er der i det følgende angivet en oversigt over fordele og ulemper ved, at deres ægtefælle/partner søger opholdskort efter EU-reglerne i stedet for opholdstilladelse efter Udlændingelovens §9.
Argumenter for at søge opholdskort efter EU-reglerne
- Din ægtefælle/partner har en generel ret til både indrejse og ophold, og må derfor i princippet begynde at arbejde, også selvom han/hun ikke har fået sit opholdskort endnu. En evt. visumansøgning behandles også efter mere lempelige regler, hvis du allerede har bosat dig i det andet EU-land eller har til hensigt at gøre det. Specielt hvis I har en kompliceret sag, som det normalt tager 7 måneder for Udlændingeservice at behandle, kan din ægtefælle/partner komme hurtigere i gang med sit nye liv, hvis I søger efter EU-reglerne.
- Aldersgrænsen for ægtefællesammenføring er 18 år i stedet for 24.
- Aldersgrænsen for sammenføring med børn er 21 år i stedet for 15.
- Der stilles ikke noget tilknytningskrav.
- Der er ingen formodningsregel om proforma eller tvang. Det betyder bl.a., at fætter/kusine ægteskaber anerkendes på lige fod med alle andre ægteskaber.
- Der skal ikke stilles bankgaranti på 62.231 kroner (2010-niveau).
- Der er ikke nogen ”karenstid” på 3 år efter modtagelse af sociale ydelser.
- Udvisning må ikke være en automatisk følge af, at du eller din ægtefælle/partner benytter jer af det sociale system i Danmark. Din ægtefælle/partner må kun udvises, hvis I ud fra en samlet vurdering af jeres situation udgør en ”urimelig byrde” for det sociale system. Har du været arbejdstager i det andet EU-land stilles der slet ikke noget forsørgelseskrav, og I har derfor samme adgang til at benytte jer af det sociale system som alle andre borgere i Danmark.
- Din ægtefælle/partner skal ikke bestå nogen indvandringsprøve.
- Der stilles ikke noget boligkrav. Selvom du opfylder boligkrav, så skal du tænke over, at du ved ansøgning efter Udlændingelovens §9 også skal opfylde det, hver gang din ægtefælle/partner skal have forlænget sin opholdstilladelse. Og dermed mindsker du din fremtidige handlefrihed og mobilitet på arbejdsmarkedet, da du ikke har lov til at flytte til en fremlejet bolig i forbindelse med f.eks. jobskift.
- Opholdskortet gælder i 5 år i stedet for 2.
- Efter 5 år gøres opholdskortet permanent. Ved opholdstilladelse efter nationale danske regler skal din ægtefælle/partner have boet i Danmark i 4 år, men herudover skal han/hun også have opnået 100 point for erhversarbejde, sprogprøve, foreningsarbejde m.m. Specielt det ufravigelige krav om 2½ års fuldtidsarbejde inden for de seneste 3 år vil fremover forhindre rigtig mange i at få permanent opholdstilladelse i Danmark. Deltidsansatte, studerende, førtidspensionister, langtidssyge, langtidsarbejdsløse og hjemmegående kan ikke få permanent opholdstilladelse efter de danske regler, og det samme gælder for personer, der ikke er i stand til at bestå prøve i dansk på mindst niveau 2. Din ægtefælle/partner kan sagtens blive ved med at bo i Danmark uden at have permanent opholdstilladelse. Men I skal blive ved med at søge om forlængelse hvert 2. år, og din ægtefælle/partner opnår aldrig den ro i sindet, som det giver at vide, at han/hun kan blive i Danmark, uanset hvad der sker. Ligeledes er din ægtefælle/partner udelukket fra at opnå dansk statsborgerskab, da permanent opholdstilladelse er en forudsætning for at kunne søge om dette.
- Din ægtefælle/partner er bedre stillet, såfremt du dør eller I bliver skilt, før han/hun har fået permanent opholdskort/opholdstilladelse.
- Din ægtefælle/partner kan kun udvises, hvis han/hun udgør en fare for den offentlige sikkerhed, orden eller sundhed. Ved opholdstilladelse efter danske regler kan man også udvises, hvis man f.eks. har stået i vejen for politiet under en demonstration.
- Det er frivilligt, om din ægtefælle/partner vil deltage i det danske integrationsprogram. Din ægtefælle/partner kan derfor nøjes med at deltage i de dele som f.eks. danskundervisning, som han/hun mener er relevant.
Argumenter imod at søge opholdskort efter EU-reglerne
- Det er forbundet med besvær og udgifter at bosætte sig i et andet EU-land, hvis formålet med dette alene er at opnå familiesammenføring efter EU-reglerne.
- Hvis en gennemgang af reglerne viser, at I formentlig har mulighed for at opnå dispensation, er der måske ikke så meget, der taler for at søge efter EU-reglerne, da de fleste krav og regler jo så bortfalder.
- Hvis du har en god lejebolig i Danmark, kan du blive nødt til at opgive denne, hvis du skal bo en periode i et andet land.
- Din ægtefælle/partner kan kun modtage SU under uddannelse, hvis du selv arbejder i Danmark. Ved opholdstilladelse efter Udlændingelovens §9 har din ægtefælle/partner ret til SU under uddannelse, uanset om du arbejder eller ej.
- Hvis du ikke har været arbejdstager i det andet EU-land, så skal du mindst tjene et beløb, som svarer til starthjælpen, for at være sikker på, at din ægtefælle/partner kan få et opholdskort efter EU-reglerne i Danmark. Et sådant krav om en indtægt af en bestemt størrelse findes ikke, hvis I søger efter de danske regler.
Andre muligheder
Hvis en gennemgang af reglerne har vist, at det vil være svært eller umuligt for din ægtefælle/partner at få en opholdstilladelse efter Udlændingelovens §9, og I heller ikke har mulighed for at søge efter EU-reglerne, så kan I overveje andre muligheder for at komme til at bo sammen i Danmark eller i det mindste kunne være sammen i Danmark i længere tid end de 90 dage, som man har mulighed for på et almindeligt turistvisum. De mest oplagte muligheder er:
- Studieophold
- Arbejdsophold
- Au pair ophold
- Working holiday
Du kan læse mere om disse forskellige ordninger her på hjemmesiden under "jeg vil..." samt på www.nyidanmark.dk
Hvis du gerne vil vide mere
Ved at følge nedenstående link kan du læse de danske myndigheders egen beskrivelse af reglerne. Øverst i teksten finder du også et link til en side med detaljerede vejledninger og bekendtgørelser, hvor du kan læse selve lovteksterne og de forskellige bekendtgørelser:
http://www.nyidanmark.dk/da-dk/Ophold/familiesammenfoering/
Ved at følge nedenstående link kommer du frem til Udlændingeservice database over afgørelser, som indeholder alle de praksisnotater, der er skrevet, samt afgørelser i en række konkrete sager. Ved at finde en sag, som ligner din egen, kan du altså se, hvordan Udlændingeservice har vurderet i en lignende sag, og hvad de lagde vægt på i deres vurdering.
http://www.nyidanmark.dk/da-dk/LegalInfo/SearchDecisions.htm?searchtype=legalinfo