AUG

Familiesammenføres

Regler man kan blive familiesammenført efter

Ordet familiesammenføring betyder, at en person får en opholdstilladelse i Danmark på baggrund af en familiemæssig tilknytning til en anden person, som er bosiddende i Danmark. Der er tre regelsæt, som din ægtefælle/partner kan få en opholdstillladelse efter, nemlig:

  •  EU-rettens regler 
  •  Udlændingelovens §9c
  •  Udlændingelovens §9

Bemærk: Hvis din ægtefælle er fra et EU/EØS-land, behøver I slet ikke at søge om familiesammenføring. I kan i stedet vælge, at din ægtefælle får udstedt et registreringsbevis på Statsforvaltningen. Det kræver, at din ægtefælle finder et job eller på anden måde kan dokumentere, at han/hun råder over økonomiske midler, så han/hun ikke kommer til at ligge det offentlige til last. Men det kan I f.eks. klare ved, at du skriver under på en "sponsorerklæring" og dermed påtager dig at forsørge din ægtefælle. Denne model kan også bruges af kærester og forlovede, der er intet krav om, at I skal være gift. Læs mere om unionsborgernes ret til fri bevægelighed under "jeg vil... flytte til Sverige/EU-land".

I det følgende kan du læse en beskrivelse af de 3 regelsæt, og herefter kan du læse om fordele og ulemper ved de forskellige regelsæt. På den måde kan du få en ide om, hvilket regelsæt I bør vælge at søge efter, hvis I har mere end en mulighed.

EU-rettens regler

For at din ægtefælle/partner fra et land uden for EU/EØS kan få opholdskort efter EU-rettens regler, skal du være statsborger i et EU/EØS-land eller Schweiz. Hvis du er dansk statsborger, så skal du umiddelbart forud for ansøgningen have udnyttet din ret til fri bevægelighed i et andet EU/EØS-land end Danmark. Hvad det præcis betyder, kan du læse om under ”jeg vil… flytte til Sverige/EU-land” samt "jeg vil... flytte tilbage til Danmark". Det er Udlændingeservice, som behandler ansøgninger om familiesammenføring til danske statsborgere efter EU-reglerne.

http://www.nyidanmark.dk/da-dk/Ophold/familiesammenfoering/familiesammen...

Hvis du er statsborger i et andet EU/EØS-land end Danmark, er der ikke noget krav om, at du umiddelbart før ansøgningen skal have boet i et andet EU/EØS-land end Danmark. Det er statsforvaltningerne, som behandler ansøgninger om familiesammenføring til personer fra de andre EU-lande.

http://www.statsforvaltning.dk/site.aspx?p=4557

Udlændingelovens §9c

Hvis du selv har opholdstilladelse i Danmark efter jobkortordningen eller som universitetsstuderende, kan din ægtefælle/partner og jeres børn under 18 år få en opholdstilladelse efter §9c. Det eneste krav i den sammenhæng er, at du skal forpligte dig til at forsørge dem under jeres ophold i Danmark. Du finder ansøgningsblanketten her:

http://www.nyidanmark.dk/NR/rdonlyres/A8BA788B-A1F5-40EC-9A15-0C7AB27A713D/0/fa8_da_opholdstilladelse_medfoelgende_aegtefaelle.pdf

Udlændingelovens §9

Hvis du :

  • Er dansk eller nordisk statsborger
  • Er flygtning
  • Har haft tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark i mindst 3 år

så kan din ægtefælle/partner søge opholdstilladelse efter Udlændingelovens §9. For at få en sådan opholdstilladelse skal I opfylde en række krav. I første omgang kommer en liste over alle krav. Denne liste skal være med til at give dig overblik over alle de krav I skal opfylde. Herefter følger en liste over de dispensationsmuligheder, der er. Efter listerne vil der komme en uddybende forklaring både på kravene og dispensationsmulighederne.

Dette er ment som generelle forklaringer på kravene og muligheder for at opfylde disse. I virkelighedens verden er tingene ofte lidt mere komplicerede, og det er ikke altid, at der er helt klare svar på, om man opfylder et krav eller ej. Er du i tvivl er du velkommen til at benytte vores forum eller vores mulighed for personlig rådgivning via email under "Kontakt".

Bemærk at den nye regering har annonceret, at den vil gennemføre en række ændringer i reglerne, som groft sagt vil føre dem tilbage til, hvad de var i 2010. Lovforslaget herom forventes fremsat i januar 2012, så hvis en gennemgang af reglerne viser, at familiesammenføring lige nu er umulig eller alt for bøvlet for jer, og der ikke er udsigt til, at I kan få dispensation, er det måske en bedre ide at vente på, at de nye regler træder i kraft. Hvis I opfylder alle de nuværnde krav, og en af jer er under 24 år, bør I dog omvendt sørge for at få søgt, inden de ny regler træder i kraft. De annoncerede ændringer er følgende: 

  • Indvandringsprøven afskaffes
  • Ansøgningsgebyreret afskaffes
  • Bankgarantien sættes ned fra 100.000 kroner til 50.000 kroner
  • Tilknytningskravet forenkles, så der bla. kun kræves et besøg i Danmark af din ægtefælle og ikke som i dag to besøg samt gennemført danskkursus. 28-års grænsen ændres desuden til en 26-års grænse.
  • Pointsystemet afskaffes og 24-års reglen genindføres
  •  

Krav til ægtefællesammenføring efter Udlændingelovens §9

  • Gyldigt ægteskab, registreret partnerskab eller fast samliv
  • Pointsystem
  • Forsørgelseskrav 

  • Boligkrav

  • Tilknytningskrav

  • Bankgaranti

  • Stor aldersforskel (proforma)
  • Ægteskab mellem nærtbeslægtede (tvang) 

  • Indvandringsprøve
  • Ekstra krav til herboende, der hverken er danske eller nordiske statsborgere eller flygtninge
  • Vold mod tidligere ægtefælle/partner
  • Betale et ansøgningsgebyr på kr. 7.775 (2011-niveau) senest ved indgivelsen af ansøgningen 

Dispensationsmuligheder

  • Mindreårige børn
  • Uoverstigelige hindringer for at bo i ægtefællens hjemland
  • Være tyrkisk arbejdstager
  • Være dansk statsborger (unionsborger)

Gyldigt ægteskab, registreret partnerskab eller fast samliv

Det er en forudsætning for ægtefællesammenføring efter de danske regler, at I opfylder et af følgende:

  • Er gift
  • Har indgået registreret partnerskab (kun for homoseksuelle)
  • Har etableret et fast samliv

Ægteskaber indgået i udlandet anerkendes normalt i Danmark, men de må ikke stride imod grundlæggende danske retsprincipper. Læs mere om gyldige ægteskaber her:

http://www.nyidanmark.dk/da-dk/Ophold/familiesammenfoering/aegtefaeller/aegteskabets-gyldighed.htm

Hvis I ikke er gift eller har indgået registreret partnerskab (kun for homoseksuelle), skal I have etableret et fast samliv af længere varighed. Det vil normalt sige, at I skal have boet sammen på en fælles bopæl i mindst cirka 18 måneder. Læs mere om fast samliv her:

http://www.nyidanmark.dk/da-dk/Ophold/familiesammenfoering/aegtefaeller/fast-samliv.htm

Pointsystem

Hvis mindst en af jer er under 24 år, skal din ægtefælle opnå 120 point. Ellers er kravet 60 point. Der gives point for uddannelse, erhvervserfaring og sprogkundskaber mm. Læs mere om pointsystemet her:

http://www.nyidanmark.dk/da-dk/Ophold/familiesammenfoering/aegtefaeller/krav-om-60-120-point/krav-om-60-120-point.htm

Forsørgelseskrav

Man skal kunne forsørge sin udenlandske ægtefælle eller registrerede partner. Normalt vil dette krav være opfyldt, hvis du ikke har fået offentlig hjælp efter Integrationsloven eller Aktivloven i en periode på 3 år forud for afgørelsen om ægtefællesammenføring. Eksempler på ydelser som falder under Aktivloven eller Integrationsloven:

  • Kontanthjælp 

  • Revalidering 

  • Starthjælp
  • Ledighedsydelse til personer i flexjob i forbindelse med arbejdsløshed

Bemærk: Ovenstående gælder også, selvom det er sygdom, der er årsag til, at du har modtaget en af de nævnte ydelser, og selvom sygdomsforløbet ender med, at du bliver tildelt førtidspension eller starter i et flexjob. I den situation skal du have været førtidspensionist eller i flexjob i 3 år, før din ægtefælle kan få en opholdstilladelse efter Udlændingelovens §9.

Du må dog gerne have modtaget ydelser efter Aktivloven eller Integrationsloven, hvis den pågældende ydelse må sidestilles med løn eller pension eller træder i stedet herfor, hvilket aktuelt omfatter:

  • Ledighedsydelse udbetalt til personer, der opfylder betingelserne for at modtage fleksydelse med henblik på en tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet.

  • Ledighedsydelse til ansatte i fleksjob i forbindelse med afholdelse af ferie.

  • Det tillæg, som kan udbetales til brøk-førtidspensionister efter par. 27 a i Lov om Aktiv Socialpolitik.

  • Hjælp efter Integrationslovens par. 23 c (ansættelse med lønstilskud), idet tilskuddet udbetales tilarbejdsgiveren.

Eksempler på ydelser, som ikke falder ind under Aktivloven eller Integrationsloven, og som derfor ikke er til hinder for opholdstilladelse efter Udlændingelovens §9:

  • Barselsdagpenge

  • SU 

  • Boligsikring 

  • Børnepenge 

  • Dagpenge 

  • Pension

  • Førtidspension

  • Efterløn

Bemærk: forsørgelseskravet skal også være opfyldt, efter din ægtefælle har fået opholdstilladelse, så længe opholdstilladelsen er tidsbegrænset. Hverken du selv eller din ægtefælle må således modtage ydelser efter Aktivloven eller Integrationsloven i denne periode.

Læs mere om forsørgelseskravet her:

http://www.nyidanmark.dk/da-dk/Ophold/familiesammenfoering/aegtefaeller/selvforsoergelse.htm

Du kan læse en uddybende beskrivelse af forsørgelseskravet i Integrationsministeriets vejledende notat af 25. oktober 2010:

http://www.nyidanmark.dk/NR/rdonlyres/CCA57511-F8C7-40EE-9281-A90FD06A2004/0/Notatomforsørgelseskravet.pdf

Boligkrav

For at din ægtefælle eller faste partner kan få en opholdstilladelse efter Udlændingelovens §9, skal du råde over en passende bolig, som opfylder mindst et af følgende:

  • Efter familiesammenføringen bor der højest 2 personer i hvert beboelsesrum
  • Efter familiesammenføringen bor der højest 1 person pr. 20 m2 beboelsesareal

Bemærk: Det er en meget udbredt misforståelse, at man skal opfylde begge disse krav. Det skal man ikke, man skal kun opfylde et af dem. Man kan derfor godt som barnløst par bo i lejlighed eller på et værelse, selvom arealet er mindre 40 m2. Ligeledes kan et par med 2 børn godt bo i en 2-værelses lejlighed, selvom arealet af denne er mindre end 80m2. Det er ikke et krav, at der skal være adgang til køkken og bad.

Man skal have rådighed over boligen i min. 3 år. Dvs. at man kan eje sin bolig, have en tidsubegrænset lejekontrakt, eller have en lejekontrakt, som er bindende i 3 år. Derfor er det ikke muligt at bo i fremlejet lejlighed, da lejeloven begrænser muligheden for fremleje til 2 år. Læs mere om boligkravet her:

http://www.nyidanmark.dk/da-dk/Ophold/familiesammenfoering/aegtefaeller/boligkrav.htm

Du kan læse en uddybende beskrivelse af boligkravet i Bekendtgørelse nr. 814 om opfyldelse af boligkravet:

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=28983

Tilknytningskrav

Hvis du har været dansk statsborger i 28 år eller kom til Danmark som lille barn og har boet her i 28 år, stilles tilknytningskravet ikke. Hvis tilknytningskravet stilles, skal du selv have en stor tilknytning til Danmark for at opfylde det, og din ægtefælle skal have været på besøg i Danmark mindst 2 gange og have gennemført i kursus i dansk under et af sine besøg. De to besøg kan dog erstattes at et længere samlet ophold som f.eks. au-pair. Læs mere om tilknytningskravet her:

http://www.nyidanmark.dk/da-dk/Ophold/familiesammenfoering/aegtefaeller/tilknytningskravet/tilknytningskrav.htm

Bankgaranti

For at din ægtefælle eller faste partner kan få opholdstilladelse efter Udlændingelovens §9, skal du stille en bankgaranti på 100.000 kroner (2011 niveau). Beløbet pristalsreguleres årligt. Bankgarantien stilles til den kommune, du bor i. Den skal stilles som sikkerhed for, at kommunen kan få evt. udgifter dækket, hvis det skulle vise sig, at din ægtefælle kommer til at modtage ydelser under Aktivloven eller Integrationsloven, fordi du ikke lever op til din forsørgelsespligt. Læs mere om bankgarantien her:

http://www.nyidanmark.dk/da-dk/Ophold/familiesammenfoering/aegtefaeller/oekonomisk_sikkerhedsstillelse/krav_om_oek_sikkerhed.htm

Du kan læse en uddybende beskrivelse af bankgarantien i Bekendtgørelse nr. 934 om sikkerhedsstillelse:

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=29049

Stor aldersforskel (proforma)

Hvis bestemte forhold indikerer, at der måske kan være tage om et proformaægteskab, så skal Udlændingeservice ifølge loven give afslag på en ansøgning om familiesammenføring. Det hedder sig at: "Udlændingeservice foretager en konkret vurdering af samtlige forhold i sagen for at afgøre, om der er bestemte grunde til at antage, at det afgørende formål med ægteskabet eller samlivet er at få en opholdstilladelse." 

ÆUG´s erfaring er imidlertid, at i samtlige de sager, vi har set inden for de sidste 2-3 år, hvor der er givet afslag på grund af såkaldt formodet proforma, der har der været tale om par, hvor der var en stor aldersforskel mellem parterne. Vi har derfor valgt at kalde denne regel for "stor aldersforskel".

Det skal dog understreges, at man godt kan opnå familiesammenføring efter Udlændingelovens §9, selvom der er en stor aldersforskel mellem parterne. Der skal således også være andre såkaldte "indikationer" til stede, før ens ægteskab bliver stemplet som "proforma." Man kan ikke angive noget præcist tal for, hvad "stor aldersforskel" er, men i alle de sager, som ÆUG har set de sidste 2-3 år, var der tale om en aldersforskel på 15 år eller mere.

Hvis man mistænkes for proforma, så vil parterne normalt blive indkaldt til en simultanafhøring, hvor der stilles spørgsmål om hinandens personlige forhold og fælles oplevelser. Formålet hermed er at undersøge, om parret svarer ens og har det kendskab til hinandens forhold, som man normalt ville forvente af ægtefæller. Der kan f.eks. stilles spørgsmål om, hvad jeres forældre hedder, hvor de bor, hvad I foretog jer, efter I blev gift, og så videre.

Læs den officielle beskrivelse af "proformareglen" her:

http://www.nyidanmark.dk/da-dk/Ophold/familiesammenfoering/aegtefaeller/pro_forma_aegteskaber.htm

Ægteskab mellem nærtbeslægtede (tvang)

Hvis du er i familie med din ægtefælle, f.eks. fætter/kusine, så skal Udlændingeservice ifølge loven gå ud fra, at der er tale om et tvangsægteskab og give jer afslag. Dette hovedprincip kan dog fraviges, hvis I har levet sammen i mange år i et andet land end Danmark og/eller har fået flere børn sammen. Læs mere om såkaldte "tvangsægteskaber" her:

http://www.nyidanmark.dk/da-dk/Ophold/familiesammenfoering/aegtefaeller/tvangsaegteskaber.htm

Du kan læse en uddybende beskrivelse af "tvangsreglen" i Integrationsministeriets praksisnotat af 16/10 2009:

http://www.nyidanmark.dk/NR/rdonlyres/C6DCB443-2EAF-4CFA-8478-BE2293D71B87/0/notat_af_16102009_om_praksis_efter_bestemmelsen_i_udlaendingelovens_9_stk_8.pdf

Indvandringsprøve 

Prøven består af en test i det danske sprog samt en test i viden om danske samfundsforhold. Prøven skal bestås senest 75 dage efter, at Udlændingeservice har behandlet jeres ansøgning og taget stilling til, om alle de andre betingelser er opfyldt. Eller senest 75 dage efter din ægtefælles indrejse i Danmark, hvis han/hun har søgt fra sit hjemland (se senere afsnit "sådan søger I").

Bemærk: Statsborgere fra visse OECD-lande er fritaget fra kravet om at bestå indvandringsprøven.

Læs mere om indvandringsprøven her:

http://www.nyidanmark.dk/da-dk/Ophold/familiesammenfoering/aegtefaeller/indvandringsproeven/indvandringsproeven.htm

Ekstra krav til herboende, der hverken er danske eller nordiske statsborgere eller flygtninge

Herboende, der hverken er danske eller nordiske statsborgere eller flygtninge, skal leve op til en del af de betingelser for at få tidsubegrænset (permanent) opholdstilladelse, som blev indført i marts 2010. Disse betingelser indebærer bla. at du skal have haft fuldtidsarbejde i 2½ af de sidste 3 år. Du kan læse mere om de ekstra krav her:

http://www.nyidanmark.dk/da-dk/Ophold/familiesammenfoering/aegtefaeller/betingelser-permanent-ophold.htm

Vold mod tidligere ægtefælle/partner

Familiesammenføring er normalt ikke muligt, hvis den herboende inden for de sidste 10 år er dømt for vold imod en tidligere ægtefælle eller partner. Læs mere om denne regel her:

http://www.nyidanmark.dk/da-dk/Ophold/familiesammenfoering/aegtefaeller/vold-mod-tidligere-aegtefaelle.htm

Dispensationsmuligheder 

Opfylder I en eller flere af betingelserne for dispensation, anbefaler ÆUG, at I angiver dette på ansøgningsskemaet, når din ægtefælle/partner søger om opholdstilladelse. 

Mindreårige børn 

Har den herboende mindreårige børn, kan det føre til dispensation i følgende to situationer:

  • Hvis barnet har selvstændig tilknytning til Danmark
  • Hvis barnet har regelmæssigt samkvem med begge sine forældre i Danmark

Efter fast praksis vil børn have opnået selvstændig tilknytning til Danmark efter 6-7 år her i landet, hvor børnene har gået i dansk institution/skole. Hvis barnet ikke har selvstændig tilknytning til Danmark, vurderes det, om barnet har regelmæssigt samkvem med begge sine forældre her i landet. 

Bemærk: En dispensation pga. mindreårige børn vil normalt omfatte samtlige krav i Udlændingelovens §9 bortset fra reglen om formodede proformaægteskaber.

Du kan læse mere om dispensation pga. mindreårige børn her:

http://www.nyidanmark.dk/da-dk/Ophold/familiesammenfoering/aegtefaeller/mindreaarige-boern.htm

Uoverstigelige hindringer for at opholde sig i ægtefællens hjemland

For at overholde menneskerettighederne skal Udlændingeservice i princippet altid tage stilling til, om I har mulighed for at etablere jeres familieliv i din ægtefælles hjemland. Hvis du mener, at der er væsentlige hindringer for dette, opfordrer ÆUG til, at du gør opmærksom på det i jeres ansøgning ved at udfylde rubrik 10 på ansøgningsskemaet og vedlægge tilhørende dokumentation. Der kunne f.eks. være tale om ting som:

  • I er homoseksuelle, og din partner er fra et land, hvor homoseksuelle forhold er strafbare
  • I har hver sin religion, og ægteskaber af den type er ikke tilladt i din ægtefælles hjemland
  • Du har ikke mulighed for at få en opholdstilladelse i din ægtefælles hjemland pga. dette lands lovgivning
  • Det vil være uproportionalt at henvise dig til at flytte til din ægtefælles hjemland, f.eks. fordi du aldrig har været i dette land og ikke taler det lokale sprog og heller ikke har familiemæssige eller kulturelle bånd til landet
  • I allerede på lovlig vis har etableret en tilværelse i Danmark, f.eks. fordi din ægtefælle har haft en opholdstilladelse på studie- eller erhvervsområdet
  • Du er flygtning og risikerer forfølgelse i din ægtefælles hjemland
  • Du lider af en alvorlig sygdom eller er handicappet, og det vil være humanitært uforsvarligt at henvise dig til at bo i din ægtefælles hjemland

Ovenstående liste er ikke udtømmende men alene tænkt som eksempler på forhold, der kan - eller i hvert fald burde kunne - medføre dispensation fra alle andre krav i udlændingelovens §9 end reglen om formodede proformaægteskaber.

Det skal dog bemærkes, at det efter Menneskerettighedsdomstolens hidtidige praksis ikke er nok, at det vil medføre ulemper af f.eks. økonomisk art for jer at bo i din ægtefælles hjemland. Der skal være tale om betydelige forhindringer for, at I kan etablere jeres familieliv i din ægtefælles hjemland. Eller de ulemper, du påføres ved at blive tvunget til at flytte til din ægtefælles hjemland, skal være uproportionalt store i forhold til det danske samfunds interesse i at regulere indvandring.

De konkrete grænser for, hvornår menneskerettighederne er overtrådt, fastlægges af domstolene fra sag til sag, og derfor er det en overvejelse værd at indbringe nye sager for domstolene, hvis jeres sag afviger fra dem, der hidtil har været ført. Dette er dog noget, som du bør rådføre dig med en advokat om.

Være tyrkisk arbejdstager

Er man en økonomisk aktiv tyrkisk statsborger, har man rettigheder i EU som følge af den gamle associeringsaftale mellem EU og Tyrkiet fra 1957. Det betyder, at ens ægtefælle kan fritages for at betale ansøgningsgebyr samt gebyr for indvandringsprøven.

Være dansk statsborger (unionsborger)

I Zambranosagen (C-34/09) udtalte EU-domstolen, at medlemslandene ikke må gennemføre foranstaltninger, som forhindrer unionsborgere i at udnytte kerneindholdet i deres rettigheder, og at en sådan kernerettighed er retten til at opholde sig på unionens område. I sagen Dereci and others (C-256/11) præciserede EU-domstolen fortolkningen af unionsborgerskabet sådan, at der kun er tale om en krænkelse af unionsborgernes grundrettigheder, hvis et afslag på familiesammenføring i praksis tvinger unionsborgeren til helt at forlade unionens område og dermed ikke, hvis unionsborgeren alternativt kan vælge at leve uden sit familiemedlem eller at flytte til et andet EU-land. Dette betyder, at det kun meget sjældent vil have betydning i sager om ægtefællesammenføring, at den herboende er unionsborger. Men dommene har til gengæld betydning i sager, hvor et dansk barn ikke har mulighed for at bo i Danmark hos en dansk forældre f.eks. fordi denne er død.

Hvilket regelsæt skal I vælge at søge efter?

For nogen giver det sig selv, hvilket regelsæt de skal vælge, da de f.eks. p.g.a. deres statsborgerskab kun har mulighed for at vælge et af de tre regelsæt. Den gruppe, som primært skal tage aktivt stilling, er danske statsborgere, som enten har udnyttet deres ret til fri bevægelighed i et andet EU/EØS-land, eller som kunne vælge at gøre det alene med det formål, at deres ægtefælle/partner efterfølgende kan få opholdskort i Danmark efter EU-reglerne.

Af hensyn til denne gruppe er der i det følgende angivet en oversigt over fordele og ulemper ved, at deres ægtefælle/partner søger opholdskort efter EU-reglerne i stedet for opholdstilladelse efter Udlændingelovens §9.

Argumenter for at søge opholdskort efter EU-reglerne

  • Der er intet pointsystem for ægtefæller. 
  • Aldersgrænsen for sammenføring med børn er 21 år i stedet for 15.
  • Det er muligt at medbringe andre familiemedlemmer som f.eks. svigerforældre, der er afhængige af din forsørgelse.

  • Der stilles ikke noget tilknytningskrav.

  • Der er ingen formodningsregel om proforma eller tvang. Det betyder bl.a., at fætter/kusine ægteskaber anerkendes på lige fod med alle andre ægteskaber, og I udsættes ikke for mistænkeliggørelse, bare fordi du er f.eks. 20 år ældre eller yngre end din ægtefælle.

  • Der skal ikke stilles bankgaranti på 100.000 kroner (2011-niveau).

  • Der skal ikke betales ansøgningsgebyr på 7.775 kroner, og der skal heller ikke betales gebyrer for senere forlængelser eller for ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse. Den samlede besparelse herved løber let op i mere end 15.000 pr. person, der skal have opholdstilladelse.
  • Der er ikke nogen ”karenstid” på 3 år efter modtagelse af sociale ydelser.

  • Udvisning må ikke være en automatisk følge af, at du eller din ægtefælle/partner benytter jer af det sociale system i Danmark. Din ægtefælle/partner må kun udvises, hvis I ud fra en samlet vurdering af jeres situation udgør en ”urimelig byrde” for det sociale system. Har du været arbejdstager i det andet EU-land stilles der slet ikke noget forsørgelseskrav, og I har derfor samme adgang til at benytte jer af det sociale system som alle andre borgere i Danmark.

  • Din ægtefælle/partner skal ikke bestå nogen indvandringsprøve.

  • Der stilles ikke noget boligkrav. Selvom du opfylder boligkrav, så skal du tænke over, at du ved ansøgning efter Udlændingelovens §9 også skal opfylde det, hver gang din ægtefælle/partner skal have forlænget sin opholdstilladelse. Og dermed mindsker du din fremtidige handlefrihed og mobilitet på arbejdsmarkedet, da du ikke har lov til at flytte til en fremlejet bolig i forbindelse med f.eks. jobskift.

  • Opholdskortet gælder i 5 år i stedet for 2.

  • Efter 5 år gøres opholdskortet permanent. Ved opholdstilladelse efter nationale danske regler skal din ægtefælle/partner have boet i Danmark i 4 år, men herudover skal han/hun også have opnået 100 point for erhversarbejde, sprogprøve, foreningsarbejde m.m. Specielt det ufravigelige krav om 2½ års fuldtidsarbejde inden for de seneste 3 år vil fremover forhindre rigtig mange i at få permanent opholdstilladelse i Danmark. Deltidsansatte, studerende, førtidspensionister, langtidssyge, langtidsarbejdsløse og hjemmegående kan ikke få permanent opholdstilladelse efter de danske regler, og det samme gælder for personer, der ikke er i stand til at bestå prøve i dansk på mindst niveau 2. Din ægtefælle/partner kan sagtens blive ved med at bo i Danmark uden at have permanent opholdstilladelse. Men I skal blive ved med at søge om forlængelse hvert 2. år, og din ægtefælle/partner opnår aldrig den ro i sindet, som det giver at vide, at han/hun kan blive i Danmark, uanset hvad der sker. Ligeledes er din ægtefælle/partner udelukket fra at opnå dansk statsborgerskab, da permanent opholdstilladelse er en forudsætning for at kunne søge om dette.

  • Din ægtefælle/partner er bedre stillet, såfremt du dør eller I bliver skilt, før han/hun har fået permanent opholdskort/opholdstilladelse.

  • Din ægtefælle/partner kan kun udvises, hvis han/hun udgør en fare for den offentlige sikkerhed, orden eller sundhed. Ved opholdstilladelse efter danske regler kan man også udvises, hvis man f.eks. har kørt rundt med en hobbykniv i bilen.

  • Det er frivilligt, om din ægtefælle/partner vil deltage i det danske integrationsprogram. Din ægtefælle/partner kan derfor nøjes med at deltage i de dele som f.eks. danskundervisning, som han/hun mener er relevant.

Argumenter imod at søge opholdskort efter EU-reglerne

  • Det er forbundet med besvær og udgifter at bosætte sig i et andet EU-land, hvis formålet med dette alene er at opnå familiesammenføring efter EU-reglerne. 
  • Hvis en gennemgang af reglerne viser, at I formentlig har mulighed for at opnå dispensation, er der måske ikke så meget, der taler for at søge efter EU-reglerne, da de fleste krav og regler jo så bortfalder.

  • Hvis du har en god lejebolig i Danmark, kan du blive nødt til at opgive denne, hvis du skal bo en periode i et andet land.

  • Din ægtefælle/partner kan kun modtage SU under uddannelse, hvis du selv arbejder i Danmark, eller I har boet i Danmark i mindst 2 år. Ved opholdstilladelse efter Udlændingelovens §9 har din ægtefælle/partner ret til SU under uddannelse, uanset om du arbejder eller ej og uanset, hvor længe I har boet i Danmark.

  • Hvis du ikke har været arbejdstager i det andet EU-land, så skal du mindst tjene et beløb, som svarer til starthjælpen, for at være sikker på, at din ægtefælle/partner kan få et opholdskort efter EU-reglerne i Danmark. Et sådant krav om en indtægt af en bestemt størrelse findes ikke, hvis I søger efter de danske regler.

Andre muligheder

Hvis en gennemgang af reglerne har vist, at det vil være svært eller umuligt for din ægtefælle/partner at få en opholdstilladelse efter Udlændingelovens §9, og I heller ikke har mulighed for at søge efter EU-reglerne, så kan I overveje andre muligheder for at komme til at bo sammen i Danmark eller i det mindste kunne være sammen i Danmark i længere tid end de 90 dage, som man har mulighed for på et almindeligt turistvisum. De mest oplagte muligheder er:

  • Studieophold

  • Arbejdsophold

  • Au pair ophold

  • Working holiday

Du kan læse mere om disse forskellige ordninger her på hjemmesiden under "jeg vil..." samt på www.nyidanmark.dk

Sådan søger I

Proceduren ved ansøgninger efter EU-reglerne er beskrevet under "jeg vil... flytte til Sverige/EU-land". Opholdstilladelse efter Udlændingelovens §9 søger man om ved at udfylde dette ansøgningsskema:

http://www.nyidanmark.dk/da-dk/Ophold/familiesammenfoering/naar_du_soeger.htm

Fra Danmark

Man kan søge om familiesammenføring, mens ægtefællen er på besøg i DK på LOVLIGT ophold, dvs. har et gyldigt visum eller en opholdstilladelse til f.eks. at studere eller arbejde i Danmark eller er på visumfrit turistophold. Husk dog at søge inden visumet, opholdstilladelsen eller det visumfrie turistophold udløber! Selv få dages overskridelse vil betyde, at Udlændingeservice nægter at tage imod jeres ansøgning og henviser din ægtefælle til at rejse hjem og aflevere sin ansøgning der.

Man udfylder alle skemaerne, og afleverer ansøgningen på Udlændingeservice hvis man bor i Hovedstadsområdet, eller på den lokale politistation, hvis man bor i provinsen. Husk at få en kvittering for ,at ansøgningen er afleveret. Hvis man søger om FS fra DK, får ægtefællen det som kaldes 'processuelt' ophold, hvilket betyder at han/hun får lov til at blive i DK, mens sagen behandles.

Der er to ting I skal være opmærksom på:

  • I skal BEGGE være til stede når I afleverer ansøgningen. 
  • Din ægtefælle må IKKE arbejde mens han/hun er på "processuelt ophold", og har heller ikke ret til gratis danskundervisning. Hvis han/hun ønsker at deltage i gratis danskundervisning, er der flere steder som tilbyder dette eller I kan betale for sprogkurser på de fleste lokale sprogcentre.

Hvis din ægtefælle i forvejen har en opholdstilladelse i Danmark, bortfalder denne dog ikke, bare fordi han/hun søger om en ny opholdstilladelse på basis af jeres ægteskab. Så i den situation kan din ægtefælle fortsætte sit hidtidige liv i Danmark, så længe den oprindelige opholdstilladelse stadig er gyldig.  

Fra din ægtefælles hjemland

I kan også vælge at søge, mens din ægtefælle stadig er i sit hjemland. Din ægtefælle skal aflevere alle skemaer, som skal udfyldes af ham/hende, på den danske ambassade/repræsentation i sit hjemland, og du skal aflevere de skemaer, du skal udfylde, til Udlændingeservice eller den lokale politistation.

I skal være opmærksomme på, at hvis I søger fra hjemlandet, har din ægtefælle ikke automatisk ret til at komme til DK, før sagen er behandlet og I er blevet bevilget FS. Og normalt vil der ikke kunne udstedes visum til en person, som har en ansøgning om opholdstilladelse under behandling. 

Min kæreste er au-pair

For personer, der opholder sig i Danmark som au-pairs, er der det særlige forhold, at de mister deres opholdstilladelse, hvis de bliver gift, idet en forudsætning for at være au-pair er, at man er ugift. Hvis du gifter dig med en au-pair, og I ønsker familiesammenføring, skal I derfor nå at søge om dette, inden den frist udløber, som han/hun får til at forlade Danmark, når I er blevet gift. I vil kun have nogle få uger efter brylluppet til at søge om familiesammenføring, og du bør derfor sørge for, at alting omkring bolig, bankgaranti, erklæring fra kommunen og så videre er på plads, allerede inden I gifter jer. Eller alternativt en bolig i et andet EU-land.


Copyright 2010 Ægteskab Uden Grænser